5 GODE RÅD TIL AT ARBEJDE MED CIRKULÆRT BYGGERI 1. TJEK PÅ TOLERANCERNE . Det er ikke kun, når der tegnes, at der skal tænkes ekstra tolerancer ind. Gør plads i dit budget (og din tidsplan) til at tilpasse dit projekt i forhold til de genbrugsmaterialer, der kommer ind. Undgå, med andre ord, at præcisionstegne for tidligt. 2 SKAB EFFEKT GENNEM FOKUS . Cirkulært byggeri er stadig i sin vorden. Accepter derfor, at ikke alt i dit projekt er cirkulært og fokuser i stedet på at gøre en tydelig forskel på et afgrænset område. Vælg f.eks. et tema, du vil beskæf- tige dig med, og fokuser dine ressourcer, så du skaber en tydelig effekt – og byg så på i dit næste projekt. 3. VÆR KONKRET OG PRAGMATISK . Find ud af, om der er konkrete materialer til rådighed, som du kan tage udgangspunkt i. Det gør dit projekt meget mindre abstrakt. Du behøver ikke at starte med de bærende konstruktioner, men fokuser f.eks. på en indervæg eller en ydervæg. Alt skal ikke nødvendigvis være cirkulært, så det er fint at se på, hvor de cirkulære elementer giver størst mulig signalværdi. 4. TILGÆNGELIGHED OG FORSIGTIGHED. Undersøg hvilke materialer, der er tilgængelige på diverse materiale- banker, f.eks. GreenDozer. Har bygherre andre bygninger i sin portefølje, der står til nedrivning, eller materialer, der er umiddelbart tilgængelige? Når materialerne skal bygges ind i bygningen, er det en god ide at bruge forsigtigheds- princippet og gå ned i risikoklasse med de elementer, du ønsker at bruge en til en. 5. PLANLÆGNING, PLANLÆGNING, PLANL ÆGNING. Mange af risiciene og fordelene ved cirkulært byggeri kan håndteres igennem god forberedelse og planlægning. Værdien af øget fleksibilitet sikres bedst, hvis den indtænkes tidligt i projektet. Brug af genbrugte materialer kræver ekstra plads til opbevaring og tilpasning på byggepladsen eller andetsteds. Undersøg derfor, hvornår genbrugsmaterialerne er tilgængelige, og forsøg at kortlægge dine ressourcer i god tid. Kilde: Casper Østergaard, Sustainability Lead i COWI og underviser på Molio Kurser Djævlen er nemlig i detaljen, når man skal bygge cirkulært, forklarer Cas- per Østergaard: ”Cirkulært byggeri bliver realiseret - eller spoleret - gennem bygningens detaljer. Derfor er konstruktører oplagte drivere for cirkulære meto- der. For eksempel er det essentielt, at samlinger konstrueres, så de er reversible, det vil sige mekaniske og uden bindemidler, og at de anvendte materialer er rene og ikke indehol- der uønskede kemiske stoffer. Det er konstruktørens opgave at sikre dette, når et projekt går fra skitse til konkret byggeri”. Molio kurser om cirkulært byggeri: Cirkulært byggeri – principper og praksis https://molio.dk/kurser/kursusemner/ baeredygtigt-byggeri/cirkulaert-bygge- ri-principper-og-praksis Bæredygtig Bygningsrenovering https://molio.dk/kurser/uddannelser/ba- eredygtig-bygningsrenovering Circular Build Forum 2025 https://molio.dk/kurser/konferencer/ circular-build-forum Certificeret Rådgiver i Bære dygtigt Byggeri https://molio.dk/kurser/uddannelser/cer- tificeret-radgiver-i-baeredygtigt-byggeri 15
Download PDF fil