Side 10
Ifølge sekretariatschef i Byggeriets Samfundsansvar Christina Schultz vil den sociale bæredygtighed være lige så fremtrædende som den grønne i EU-taksonomien. Foto Byggeriets Samfundsansvar Konstitueret direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri Sisse Norman Canguilhem mener, at Danmark har en fordel omkring dokumentation af bære- dygtighed, da mange har erfaring med DGNB. Foto RFBB KF’s formand Kirsten Nielsen forudser, at bygningskonstruktørerne vil få en central rolle omkring EU’s taksonomi, ”da det typisk vil være dem, der får ansvar for at sikre, at kravene er dokumenteret gennem alle led.” Foto Nicolai Perjesi Fokus på social bæredygtighed Sekretariatschef i Byggeriets Sam- fundsansvar Christina Schultz venter sig også meget af de nye EU-regler. ”EU’s taksonomiforordning – som for første gang sætter en standard for, hvordan bæredygtige investeringer skal defineres, implementeres og rapporteres i alle finansielle aktivite- ter på europæisk plan – omfatter alle byggeriets private aktører over en vis størrelse direkte, og resten af bran- chen indirekte – lige fra bygherrer til materiale- og serviceleverandører. Dertil kommer, at både eksisterende bygninger, enkeltstående tiltag, re- noveringer og nybyggeri er underlagt reglerne,” siger hun og tilføjer: ”Potentielt vil forordningen være ka- talysator for en fundamental marked- sændring, hvor bygherre- og leveran- dørforhold ændres drastisk.” Ifølge Christina Schultz handler det ikke kun om grøn bæredygtighed. ”Den sociale bæredygtighed er mindst lige så fremtrædende som den grønne, da de sociale minimumsga- rantier er en del af EU-taksonomien og indeholder krav til den rapporte- rende virksomhed om at etablere en såkaldt due diligence-proces med fokus på menneske- og arbejdsta- gerrettigheder, korruption, skatte- forhold og fair konkurrence.” DGNB-forspring i Danmark Rådet for Bæredygtigt Byggeri mener, at Danmark allerede har en fordel om- kring dokumentation af bæredygtig- hed. ”Mange i den danske byggebranche har erfaring med DGNB, som ligner dokumentationskravene i EU-tak- sonomien. Men for aktører, som ikke har erfaring med DGNB, vil de nye krav kræve nye arbejdsgange og opkvalificering. Vi stiller derfor vejledninger, kurser og teknisk gen- nemgang af dokumentation til rå- dighed, så alle kan komme med,” si- ger konstitueret direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri Sisse Norman Canguilhem. Brug for konstruktører Formand i Konstruktørforeningen (KF) Kirsten Nielsen er også med i heppeko- ret for EU’s taksonomi. ”Den nye EU-forordning både mat- cher og overgår KF’s egen klimapoli- tik – bl.a. vores ide om et livscyklus- mærke for alt byggeri – og vil klart påvirke hele byggebranchen, da de store virksomheder vil være mest in- teresseret i at samarbejde med dem, der kan levere dokumentation til de- res klimaregnskab. Derfor kan man forvente, at de vil afstå fra at sam- arbejde med dem, der ikke kan levere denne ydelse,” siger Kirsten Nielsen og tilføjer: ”Jeg forudser, at bygningskonstruk- tørerne vil få en central rolle omkring EU’s taksonomi, da det typisk vil være dem, der får ansvar for at sikre, at kravene er dokumenteret gennem alle led.” Kravet om taksonomi stilles i første om- gang kun til finansielle institutioner og børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte. Foto Pixabay
Side 11
Foto Palle Skov HVAD ER EU’S TAKSONOMI? EU’s taksonomi er et klassifikationssystem, der ’oversætter’ EU’s klima- og miljømål til en række kriterier, der fastsætter, hvornår en økonomisk aktivitet anses for at være miljømæssigt bæredygtig. Taksonomien gælder p.t. kun børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte og finansielle institutioner. For at leve op til EU’s taksonomi skal 4 betingelser være opfyldt: 1. Mindst et af de 6 klima- og miljømål herunder skal indgå. 2. Må ikke skade: Aktiviteten må ikke skade nogen af de 5 øvrige miljømål. 3. Sociale minimumsgarantier: Skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. 4. Tekniske screeningskriterier: Til hvert af de seks klima- og miljømål er der udarbejdet kriterier som fx grænseværdier og benchmark. De 6 klima- og miljømål er: 1. Modvirkning af klimaændringer 2. Tilpasning til klimaændringer 3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer 4. Cirkulær økonomi 5. Forebyggelse af forurening 6. Beskyttelse af biodiversitet. Læs mere om EU’s taksonomi på Rådet for Bæredygtigt Byggeri (Rfbb.dk) og Dansk Standard (Ds.dk) – og download også vejledninger. 11
