Side 10
Denne artikel er en journalistisk bearbejdet version af BYG-ERFAs erfaringsblad – ’Fugtstrategi i byggeprojekter – forebyggelse af skimmelsvampevækst’ (ID-nummer: (99) 23 03 13) – hent erfaringsblade på Byg-erfa.dk. LÆG EN FUGTSTRATEGI FOR BYGGEPROJEKTET – OG FOREBYG SKIMMEL SVAMPEVÆKST Det er vigtigt at tage sine fugtstrategiske forholdsregler i byggeprojekter for at undgå opfugtning og utilstrækkelig udtørring af byggematerialer, hvilket potentielt kan medføre skimmelsvampevækst. Nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA beskriver brug af fugtrisi- koklasser, fugtstrategiplan, fugtsagkyndige og relevante forholdsregler. Af Louise Skøtt Gadeberg, journalist i BYG-ERFA Foto BYG-ERFA Skimmelsvampevækst i nybyggeri skyl- des ofte, at byggematerialerne i byg- geperioden har været for fugtige for længe. Det kan imødegås med en fugtstrategiplan, hvor der bl.a. er fokus på, om materialerne er for fugtige ved leveringen til byggepladsen – eller ud- sættes for fugt ved opbevaring inden montering eller under udførelsen. Sker opfugtning alligevel, hænger det ofte sammen med planlægningen af byggeprocessen – eller rettere mangel på samme, siger Britt Haker Høegh, diplomingeniør og seniorspecialist på Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut – samt forfatter af Fonden BYG-ERFAs nye erfaringsblad: ’Fugtstrategi i byg- geprojekter – forebyggelse af skimmel- vækst’ (ID-nr. (99) 23 03 13). Skotrender mellem store saddeltage er kritiske med hensyn til fugt i bygninger – også i byggefasen. Her er vand trængt ind i tagkon- struktionen og i den underliggende etage under byggeprocessen, fordi en midlertidig skotrende kollapsede efter et regnskyl.
Side 11
RELATIV LUFTFUGTIGHED PÅ 75 % SOM GRÆNSE Bygningsreglementets krav anviser, at bygningskonstruktioner og -ma- terialer ikke må have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Fugtind- holdet i et materiale i ligevægt med 75 % RF (relativ fugtighed) kan nor- malt antages som grænse for skim- melsvampevækst, hvis ikke andet er dokumenteret. ”Opfugtningen kan fx skyldes mang- lende beskrivelse af fugtmæssige udfaldskrav, tidsplaner uden blik for udtørringstid, for lidt plads til tør opbevaring af materialerne på byg- gepladsen, mangelfuld afdækning under og efter arbejdets udførelse, fravalg af totaloverdækning, hvor det giver mening, fugtpåvirkning af forskellige bygningsdele imellem, manglende koordinering mellem fag og meget andet,” siger Britt Haker Høegh. Årsagerne kan også være, at materi- alerne ikke er udtørret tilstrækkeligt, fx på grund af for tidlig afbrydelse af udtørringen, for tidlig tildækning med fx membran, belægning eller malebe- handling. Overdækning og tørretid Allerede ved projektering skal der ifølge erfaringsbladet vælges de nød- vendige foranstaltninger for at forhin- dre indbygning af fugtige materialer, utilsigtet opfugtning af komponenter og materialer – både under transport, oplagring og indbygning. ”Kort sagt skal fugtfølsomme mate- rialer og konstruktioner afdækkes og beskyttes mod vejrlig i hele bygge- perioden, fx ved totaloverdækning. Og fugtfølsomme materialer, her- under træ og træbaserede tag- og vægelementer, skal adskilles fra fug- tige byggematerialer. Indbygning af membraner kræver, at krav til un- derlagets fugtindhold overholdes, afhængig af membrantypen og på- føringsmetode – og byggeprocessen skal tilpasses nødvendige udtørrings- tider,” siger Britt Haker Høegh og til- føjer: Figur 1. Undersiden af en stor skotrende. De præfabrikerede tag- kassetters underpap var ikke tætnet straks efter oplægning. Det har medført vandindtrængning i elementerne og i bygningen. tilrettelæggelse. Derfor er en fugtstra- tegisk organisering af byggeprocessen nødvendig, mener Britt Haker Høegh. Materialeoplag af præfabrikerede træ-tagelementer. Manglende venti- lation under emballagen fører over tid til kondensdannelse og opfugtning af elementernes overflade. Ilægning af datalogger tillader monitorering og rettidig afværgeforanstaltning. ”Det kræver koordinering mellem fa- gene, så materialer med høj startfugt har tid til udtørring, inden de lukkes inde af materialer eller inventar, som hæmmer udtørringen.” Organisering af processen Fugtproblemer opstår ofte som følge af uklar organisering af byggeproces- sen eller som følge af uhensigtsmæssig ”I byggeprojekter er det fx vigtigt, at bygherrerådgiveren sikrer en reali- stisk tidsplan og en samlet procesko- ordinering. Fx levering af materialer til tiden og med et passende krav til fugtindhold. Den projekterende kan desuden disponere bygbare byg- ningsgeometrier og projektere fugt- sikre detaljer, som er i overensstem- melse med bygherrens rammer – dvs. muligheder for lodret produktion og totaloverdækning – og sørge for opstilling af målbare fugtkriterier for materialer og konstruktioner.” ”Byggeledelsen kan desuden stå stærkt på løbende kontrol, dokumen- tation og frigivelse af konstruktioner til det videre arbejde. Og ikke mindst kan producenterne og leverandører fugtsikre materialerne.” Læs meget mere om fugtrisikoklasser, fugtrisikovurdering, fugtstrategiplan, fugtsagkyndige og relevante for- holdsregler i BYG-ERFAs erfaringsblad ’Fugtstrategi i byggeprojekter – fore- byggelse af skimmelsvampevækst’ (ID-nummer: (99) 23 03 13). 11
