Side 4

Konstruktørforeningen får NY OG ERFAREN DIREKTØR Konstruktørforeningen fik den 1. september en ny direktør, Christian Strøm, der afløser Kim Benzon Knudsen som administrativ leder af KF. Få her et lille indtryk af den nye rorgænger på KF’s sekretariat. Af Kirsten Andersen, kommunikationschef, og Kathrine Schmeichel, journalist i KF Foto KF og Nicolai Perjesi Den nye direktørs kontor stod klar den 1. september. ’Hvor var dansk byggeri uden byg- ningskonstruktørerne?’ Det retoriske spørgsmål stiller den nye direktør for Konstruktørforeningen Christian Strøm, lige efter at han har sagt, at han synes, bygningskonstruk- tører er ”en ret sej medlemsgruppe”. Han uddyber: ”For bygningskonstruktørerne har jo kendskab til alle faser inden for byg- geri – fra projektering, planlægning, udførelse og drift til materialevalg, byggeteknik og bæredygtighed.” Når denne artikel udkommer, har Chri- stian Strøm været ansat i en måneds Christian Strøm hilser på KF’s bestyrelse. tid, men Konstruktøren talte med ham, lige før han startede i sit nye job. Handling er et kernepunkt Selvom han ifølge eget udsagn er meget ambitiøs på KF’s vegne og har mange ideer, er det allervigtigste for ham først at lære KF og medarbej- derne at kende i dybden. ”Den første tid på posten vil jeg primært bruge på at sætte mig ind i, hvad KF er for en størrelse. For- håbentlig får jeg tid nok til at være nysgerrig på organisationen og få en god indsigt, før jeg skal handle og måske træffe ’store beslutninger’,” siger Christian Strøm og fortsætter: ”Handling er faktisk et kerneissue for mig. Men vi skal handle klogt og strategisk og mest af alt turde handle modigt: Gå efter de gode – og måske også lidt skæve – idéer. Jeg vil gerne stå i spidsen for innovation og ud- vikling, så KF som både organisation og sekretariat rykker sig fremad, og vi dermed både får flere tilfredse og flere nye medlemmer i KF.” 25 års erfaring med ledelse Den 57-årige Christian Strøm – der er uddannet cand.scient.adm. fra RUC – har mere end 25 års erfaring med ledelse af organisationer især fra fag- bevægelsen bl.a. som adm. direktør i både Finansforbundet og DM. Om den nye direktør siger KF’s for- mand Kirsten Nielsen: ”Det er en erfaren herre, vi får om- bord i foreningen. Christian Strøm har alle de kvaliteter, vi søgte efter i en ny direktør, hvilket især var erfaring med ledelse af organisationer, det strategiske/politiske arbejde og det administrative. Så det er med stor fornøjelse, vi byder Christian velkom- men.” Stort tak til Kim Benzon Christian Strøm afløser Kim Benzon Knudsen, der har været foreningens sekretariatsleder siden 2011, og som af helbredsmæssige årsager selv har ønsket at forlade KF. Om den afgående sekretariatsleder si- ger KF-formanden: >

Side 5

TÆT PÅ CHRISTIAN STRØM Christian Strøm bor i Roskilde, er gift og har to børn og to bonusbørn. Ud over at interessere sig bredt for kultur, god mad og rejser har han en passion for fodbold. Han er trofast fan af både Lyngby BK og Everton FC og holder af at tage på Lyngby Stadion med sin søn og bonus- søn. Og så glæder han sig også over, at de begge er begyndt at dele hans Ever- ton-passion, selvom klubben ikke kan mønstre mange fans i Danmark – hvilket ifølge ham selv egentligt er forståeligt, da den engelske klubs resultater ”mil- dest talt har været svingende over de sidste rigtig mange år”. Han mener, at der ”gemmer sig meget guld til den moderne leder i skønlitte- raturen”, fordi man får indblik i andre menneskers syn og bevæggrunde – en indsigt, der er vigtig for at kunne lede andre. Han kan også godt lide at dyrke motion, som bl.a. foregår med lange gåture i Roskilde og omegn med hans kone, løbeture alene i skoven og cykelture hjemme på motionscyklen i et virtuelt racerløb med ligesindede fra hele ver- den, hvor det er ”no go” for hans egne ambitioner ikke at placere sig blandt de 10 % bedste. 5

    ...