Side 26
Advokat: PAS PÅ FALDGRUBERNE OMKRING BÆREDYGTIGHED Et nyt tillæg til ydelsesbeskrivelserne om bæredygtighed skal gøre det nemmere for byggeriets parter at indgå aftaler om bæredygtighed. Men der er fire faldgruber, konstruktører skal være opmærksomme på. Foto Rosenfeldt Fotografi ApS Af Simon Heising, advokat og partner i Nexus Advokater Bæredygtighed er det nye sort i byg- geriet, og derfor er det interessant at se på, hvilken type problemer det giver. Der er netop kommet et nyt tillæg til ydelsesbeskrivelserne om bæredyg- tighed, som har til hensigt at gøre det nemmere for byggeriets parter at indgå aftaler om bæredygtighedsydelser i praksis. Tillægget er delt op i to, hvor den første del handler om generelle bæredygtig- hedsydelser inden for både rådgivning og ledelse, mens den anden del relate- rer sig til en række enkeltydelser, der beskriver specifikke bæredygtigheds- ydelser, som alle overstiger de gæl- dende krav i Bygningsreglementet. Hensigten med den anden del af til- lægget er at udforme en form for af- talevilkår vedrørende bæredygtige en- keltydelser, som bygherrer kan vælge til som en del af strategiprocessen og ideoplægget. Det er vigtigt, at enkelt ydelserne, der både refererer til YBB19 og YBL18, udfoldes og tilpasses det enkelte projekt i den konkrete aftale og dermed ikke blot kopieres ind i kon- trakten. Fire faldgruber Der er navnlig fire forhold, man skal være opmærksom på med hensyn til bæredygtighed: 1. Bæredygtighedsprincipper som projekteringsgrundlag 2. Umulige bæredygtighedskrav 3. Manglende opfyldelse af bære- dygtighedskrav og offergrænse- princippet 4. Løbende kvalitetssikring. Bæredygtighedsprincipper Bæredygtighed er fortsat et nyt begreb for mange. Og et modeord. Begrebet er så uklart, at det savner mening at bruge som projekteringsgrundlag alene. Det er derfor vigtigt, at man som rådgiver og entreprenør virkelig formår at sætte sig ind i, hvad man i praksis kan levere på. Jo mere detaljeret og konkret ens de- finitioner, beskrivelser og løsninger ud- færdiges i aftalegrundlaget, jo mindre bliver risikoen for efterfølgende uenig- heder om projekteringen. Umulige bæredygtighedskrav Hvis bygherre, ud fra et ønske om at helgardere sig, stiller adskillige umulige eller urimeligt dyre krav til byggeriets bæredygtige egenskaber, kan det være svært for rådgiver og entreprenør at forholde sig til i praksis. Ofte er ’umulige’ krav pseudonym for urimeligt dyre krav, hvor bygherre i praksis kan ende med at måtte accep-
Side 27
Foto Unsplash tere en mindre bæredygtig løsning, der dog stadig er fagmæssigt korrekt. Bæredygtighedskrav udgør konkrete og ofte meget dyre krav til både meto- der og materialer. Derfor har man som rådgiver eller entreprenør væsentlig interesse i at få nærlæst aftalegrundla- get grundigt og slå ned de steder, hvor bygherre stiller umulige krav, inden der skrives under. Tilsvarende har bygherre en interesse for, at bæredygtighedskrav er realiser- bare og realistiske. Ikke mindst for at undgå efterfølgende tvister. Manglende krav-opfyldelse Traditionelt er mangler ved et byggeri af konkret byggeteknisk karakter. Ved manglende bæredygtighed er det sna- rere mere formelle forhold, der bliver diskussionen. at hele ejendommen ikke opnår den ønskede bæredygtighedsklasse/certi- ficering. Selvom dette kan medføre et potentielt værditab, kan arbejdet være udført byggeteknisk korrekt. Offergrænseprincippet tilsiger, at en- treprenørens afhjælpningspligt bort- falder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens interesse i, at af- talen opfyldes. Løbende kvalitetssikring Vanskeligheder med at udbedre mang- ler gør det essentielt for bygherre at føre skærpet tilsyn og sørge for til- strækkelig kvalitetssikring undervejs i byggeprocessen. Kvalitetssikringen skal indføres så tid- ligt som muligt og ske i samtlige pro- cesser og led, således at manglerne kan opdages undervejs og dermed være billigere at korrigere. Som bygherre kan det være en god ide at indskrive i kontraktgrundlaget, at total- eller hovedentreprenøren skal forpligte sig til at føre et skærpet tilsyn med sine underentreprenører. Molio afholder heldagskurset ’Jura i bæredygtigt byggeri’ i Ballerup den 29. marts 2023. Tilmelding på KF.dk/arran- gementer. Hvis en underentreprenør eksempelvis ikke har benyttet det korrekte bære- dygtige materiale, kan det medføre, Reelt vil mange bæredygtighedsmang- ler ikke kunne udbedres, da udgiften vil blive uforholdsmæssig stor. Se tillæg om bæredygtighed til ydelses- beskrivelserne på Danskeark.dk. Foto Ante Hamersmit 25
