Side 12
MENINGS- STAFETTEN I Meningsstafetten skriver branchefolk om konstruktørrelevante emner. Indlæg er udtryk for skribentens egen holdning, som ikke nød- vendigvis stemmer overens med Konstruk- tørforeningens. Kontakt bladet@kf.dk, hvis du har en faglig holdning, du gerne vil dele med andre. Bo From Jacobsen Foto UCL Jan Bronke Foto UCL Foto Unsplash UDNYT HUSTAGES FULDE POTENTIALE FOR ENERGIPRODUKTION
Side 13
Hvis vi i højere grad udnytter hele taget på offentlige bygninger til energi- produktion med solceller, kan vi undgå at plastre for meget natur til med solcelleparker og måske hurtigere og mere rentabelt nå vores mål om en reduktion på 70 % CO 2 i 2030. Af Bo From Jacobsen & Jan Bronke, kon- struktører og lektorer på UCL Erhvervsa- kademi og Professionshøjskole. MENING I de seneste år har klima og energi væ- ret på den politiske dagsorden og vil kun spille en større rolle i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at fokusere endnu mere på byggebranchens uud- nyttede potentialer. Udnyt hele tagpotentialet Når man kører gennem landet, ses i dag store solcelleparker ’poppe op’ alle steder. De er meget synlige og afsted- kommer en del diskussion om inddra- gelse af landbrugsjord og forringelse af naturområder. Derfor kan vi kun bakke eksperter som professor Brian Vad Ma- thiesen fra Aalborg Universitet op, når han til TV 2 Nyheder siger, at man bør udnytte tagarealer på fx lager- og indu- stribygninger til solcelleanlæg fremfor at inddrage landbrugs- og naturarea- ler, da det kommer i karambolage med behovet for fødevareproduktion og de danske mål om at øge biodiversiteten. Som lovgivningen er p.t, skal nybyggeri overholde bygningsreglementets ener- giramme, og det betyder ofte, at byg- ningerne selv skal producere noget af energiforbruget. Her er solceller på en del af taget den foretrukne løsning. Men det er i vores optik spild af potentiale. Vi mener, at det ville være mere ren- tabelt og effektivt, hvis man i stedet stillede krav om at udnytte bygningens fulde potentiale for energiproduktion på hele bygningens tagflade fremfor kun på den del, der er nødvendig for at overholde energirammen. Al over- skydende energiproduktion fra byg- ningen skulle så overføres direkte til det offentlige energinet og indgå i den almene energiforsyning. Bedre udnyttelse i nybyggeri Vi ser et overskueligt, billigt og klart potentiale i, at man i stedet stillede krav om at udnytte det fulde energi- produktionspotentiale på bygningens tagflader. Overskydende energi kunne dermed direkte overføres til det offent- lige energinet og indgå i den almene energiforsyning. Solcelleanlæg på nybyggeri har flere økonomiske fordele: 1. Da der alligevel skal opføres solcel- ler på bygningen, er der kun tale om en forøgelse af entreprisen, hvorfor man kan spare penge i for- hold til at skulle lave en helt ny en- treprise for et anlæg på bar mark. 2. Driftsomkostningerne ved et an- læg på hele taget i forhold til driftsudgifterne for et mindre an- læg på en del af taget (for at op- fylde energirammen) vil med stor sandsynlighed være billigere end driften på et tilsvarende nyt anlæg på bar mark. 3. Tilslutning og logistik er allerede på plads for det lille anlæg og øger dermed ikke bygningens pris ved et større anlæg. Statsstøtte til arealforskel Når tagfladens fulde potentiale for solceller bliver udnyttet, bliver bygge- projekterne selvfølgelig dyrere. Men det ville man kunne løse, ved at staten betalte differencen mellem det fulde antal mulige solceller på taget og det antal solceller, som energirammen ville kræve. I første omgang forestiller vi os, at der skal etableres solceller på nye, offent- lige bygninger, der generelt har for- holdsvist store tage. Men et incitament til også at få de private bygherrer med kunne være en statslig aftale om at købe overskudsproduktionen af el til en fordelagtig pris. På længere sigt skal vi også udnytte tagene på de eksisterende bygninger. Bedre natur med taganlæg Vores ekspertiseområde er ikke energi, men bygninger, og derfor kan der være områder og faktorer, vi har overset. Men som vi ser det, vil vi kunne undgå at plastre alt for mange naturområder til med solcelleparker, hvis vi i højere grad udnyttede tagene på større byg- ninger til energiproduktion. En sidegevinst kunne desuden være, at vi muligvis kunne formindske om- kostningerne ved tyveri af solceller fra solcelleparkerne. Og mon ikke vi både hurtigere og mere rentabelt kunne nå vores mål i 2030 om en reduktion på 70 % af CO 2 -udledningen? 13
