LEDER Konstruktørdag: Bliv klog på det nye bygningsreglement Som konstruktør er det vigtigt at være opdateret på det cirkulære byggeri. Så gå ikke glip af årets Konstruktørdag, hvor du bl.a. bliver klogere på det kommende bygningsreglement med krav om livscyklusanalyser for alt nybyggeri. Af Kirsten Nielsen, formand i Konstruktørforeningen (KF) Foto Nicolai Perjesi Om mindre end et halvt år er det lov- pligtigt at foretage en livscyklusanalyse (LCA) for alt nybyggeri. Det betyder, at vi skal beregne og do- kumentere byggeprojektets samlede klimapåvirkninger. I den forbindelse træder et nyt byg- ningsreglement (BR) i kraft den 1. januar 2023, hvorfor det er et af de emner, du vil få indblik i på Konstruk- tørdagen den 29. oktober. Med temaet ’Fremtidens cirkulære byg- geri’ står denne Konstruktørdag som særlig vigtig for mig, da vi som kon- struktører – uanset om vi er bygherre- rådgivere, projekterende, IKT-ledere, byggeledere eller facilities managere – skal bidrage til, at byggeriet får et la- vere CO 2 -aftryk, skaber mindre affald og bruger flere genanvendte materialer. Vi skal være klar til at kunne håndtere opgaven. Vi skal vide, hvad vi skal gøre, hvordan og hvorfor. Vi skal kunne stille de rigtige spørgsmål og vide, hvad det er, der bliver udbudt, og hvilke risici der fx kan være forbun- det med at bygge med genanvendte materialer. Så jeg vil virkelig håbe, at mange KF-medlemmer tager turen til Horsens for både at deltage i debatten om den grønne omstilling og for at netværke med fagfæller på tværs af landet. Et godt netværk er nemlig også vigtigt. For når du ved, hvem der ved noget, hvem der sidder med opgaver, der ligner dine eller bare har en god indfaldsvinkel, er det nemmere at kontakte hinanden for spørgsmål, råd eller sparring. Og spørgsmål skal der nok opstå mange af, når vi om kort tid skal i gang med livscyklusanalyserne! Jeg GLÆDER mig til at se jer alle. Husk tilmeldingsfrist den 1. oktober på KF.dk/ arrangementer. 3
Download PDF fil