I mange tilfælde forekommer sexchika- nen verbalt i form af kommentarer og ’vittige’ bemærkninger. Nogle rappor- terer også om uønskede berøringer, uønskede gaver, invitationer og billeder. Her er hvad en af de kvindelige respon- denter siger: ”Jeg sagde selv fra over for kollegaen på den tidligere arbejdsplads og gjorde det tydeligt foran andre kol- legaer, så jeg var sikker på, at der var ‘vidner’, og han forhåbentlig blev så flov, at han ville stoppe. Han tog mig hverken på røven eller nussede mig i nakken igen.” Børn og barsel som barriere Undersøgelsen viser, at byggebranchen ikke helt har forstået konceptet ’børn og barsel’. Nogle kvindelige bygnings- konstruktører oplever fx, at det går ud over deres løn, at de får børn. En kvindelig konstruktør siger om uli- geløn: ”Da jeg var nyuddannet, var jeg til flere samtaler, hvor de spurgte til, om jeg havde børn, om jeg skulle have flere, og om hvem jeg havde tænkt skulle passe dem, hvis der kom over- arbejde. Jeg fik sågar et afslag, hvor han begrundede det med, at jeg var enlig mor og derfor nok ikke kunne levere mere end de 37 timer, som stil- lingen ellers var normeret til.” Flere mandlige konstruktører oplever, at de ikke har adgang til barsels- og forældreorlov i samme omfang som mødrene, og at det heller ikke er så ac- cepteret i virksomheden. ”Der bliver kigget lidt skævt til en, når man ønsker at holde 2 ugers bar- sel. Er også blevet bedt om at arbejde Nogle mænd oplever, at barselsorlov for dem ikke er er så velset i virksomheden. Foto Pixabay/Scott Payne mindst en dag om ugen i min barsel, for at jeg ikke skulle få for travlt, når jeg kommer tilbage igen,” siger en mandlig konstruktør. Værst på uddannelsen Kun 7 % ud af landets 4.441 konstruk- tørstuderende har svaret på undersø- gelsen. Men den giver os alligevel nogle fingerpeg. Deres udsagn styrkes af, at mange erhvervsaktive helt uopfordret fortæller om negative oplevelser med kønsdiskrimination på uddannelsen. Det omtales ofte som en større udfor- dring her end på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Umiddelbart er problemet størst imel- lem de konstruktørstuderende selv. Men uddannelsesstederne og under- viserne kritiseres også for at være for overbærende over for kønsdiskrimina- tion – og nogle gange endda medvir- kende hertil. En kvinde siger om kønsdiskrimination: ”I nogle tilfælde har jeg oplevet, at medstuderende ikke respekterer mine meninger, men når det kommer fra en mand, som siger det samme som mig, så bliver han hørt.” En anden siger: ”Oplever tit, at mændene på kon- struktørstudiet taler seksuelt omkring andre kvinder på uddannelsesinstitu- tionen. Derudover kommenterer de meget på kvindernes udseende på konstruktørstudiet i en sådan grad, at man tænker meget over, hvad man tager på af tøj/makeup, så man und- går kommentarer på ens udseende.” Mange forslag til KF Undersøgelsen viser, at både branche, virksomheder og faglige organisatio- ner må gøre det mere tydeligt, hvordan man kan få hjælp. Det gælder også for KF, som via undersøgelsen har fået en række forslag til, hvordan vi kan for- bedre vores tilbud til medlemmerne. Det, der nok står stærkest som for- slag, er, at forskelsbehandling og sex- chikane skal behandles grundigt på konstruktøruddannelsen. Nogle foreslår også, at KF går sammen med andre brancheorganisationer og fagforeninger for at oplyse og skabe bedre normer og kultur i branchen. KF opfordres til at få en fast kontakt- person eller en hotline og til at lave en håndbog om, hvordan man kan hånd- tere sexchikane og kønsdiskrimination. Flere advarer imod, at KF hopper med på MeToo- eller wokeness-bølgen. Holdningen synes at være: ”Tag fat i problemerne, giv oplysning og hjælp, hvor der er brug for det, men lad være med at blæse det op”. Og det er lige akkurat det, KF har tænkt sig at gøre: Tage fat i de reelle problemer. Så jeg vil hermed opfordre alle medlem- mer, der oplever sexisme, til at kontakte KF. Læs hele undersøgelsen på KF.dk/sexisme. Foto Shutterstock
Download PDF fil