Denne artikel er en journalistisk bearbejdet version af BYG-ERFAs erfaringsblad – ’Udførelse af vådrum – fald og vandtætning’ (ID-nummer: (50) 21 02 05). Hent erfaringsbladene på Byg-erfa.dk. Bruseniche, hvor vandet løber uden om skærmvæg på grund af bagfald og manglende forsænkning. Krav og regler for fald og vandtætning i vådrum Vejledningen til BR18 har i nogle tilfælde lempet på tidligere krav om vandafledning fra vådrumsgulve og dermed om fald på gulve. Det har i nogle tilfælde givet usikkerhed om tolkningen af krav og regler om vådrum. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA angiver de gæl- dende retningslinjer i tråd med SBi-anvisninger og alment teknisk fælleseje. Af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA Foto BYG-ERFA Mange skader i vådrum skyldes, at ar- bejdet ikke bliver udført korrekt, fordi gældende retningslinjer ikke er fulgt – herunder fordi der har været tvivl om, hvilke retningslinjer der skulle følges. Projektering og udførelse af vådrum er kompliceret, fordi mange krav skal op- fyldes, og skaderne kan være alvorlige som fx vandgennemtrængning, skim- melvækst, råd og svamp, hvilket ofte kræver kostbare udbedringer. ”Bygningsreglementet, BR18, stiller funktionsbaserede krav til vådrum, som er uændrede siden 2008. Men den tilhørende vejledningstekst uddy- ber nogle af kravene, især om fald på gulv og områder med vandbelastning, og det er nyt i forhold til tidligere bygningsreglementer,” siger civilin- geniør og ph.d. Martin Morelli, der er lektor på BUILD, Aalborg Universitet. Han har sammen med Erik Brandt, ci- vilingeniør og seniorforsker samme sted, og Morten Kronholm Mathiasen, selvstændig diplomingeniør, udarbejdet erfaringsbladet ’Udførelse af vådrum – fald og vandtætning’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA. Vejledning tolkes forskelligt Den nye vejledning i BR18 har medført, at der ikke længere er fuld overens- stemmelse mellem vejledningsteksten og retningslinjerne i SBi-anvisning 252 – Vådrum. Det har medført, at vejled- ningsteksten kan fortolkes forskelligt og dermed give konflikter mellem byg- herre, projekterende, håndværker og tilsyn, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, forklarer Martin Morelli. ”Anvisningen opfylder stadig BR18. Men der er metodefrihed for udfø- relse af vådrum, og de kan derfor godt udføres uden at følge retnings- linjerne i alment teknisk fælleseje (god kvalitetssikringsskik, der bl.a. omfatter publikationer fra BYG- ERFA og SBi, red.). I givet fald skal man selv sørge for fornøden, uvildig dokumentation, for at bygningsreg- lementets krav overholdes fx ved at få en MK-godkendelse på løsningen (en frivillig godkendelsesordning for materialer og konstruktioner, red.), hvilket erfaringsbladet også beskri- ver,” siger han.
Del
Print
Download PDF fil