Side 8

PORTRÆT Dommer fra ’Nybyggerne’: Byggeriet kan lære af team-ånden i tv-produktion Bygningskonstruktør Ask Abildgaard er dommer i det populære livsstilsprogram ’Nybyggerne’ på TV 2. Udover at han har lært at være sig selv både på og uden for tv-skærmen, er han i sit lederjob i Sweco inspireret af den måde, folk bag tv-programmet samarbejder på. Af Kathrine Schmeichel, journalist Ask Abildgaard synes, at det er sjovt og inspirerende at være med i ’Nybyggerne’, som TV 2 sender en ny sæson af i foråret 2022. Her ses han med sin meddommer, Mette Hele- na Rasmussen. Foto André Blinkilde /Metronome/TV 2

Side 9

Her ses deltagerne i sæson 7 af ’Nybyggerne’, hvor det grønne vinderpar, Caroline og Reece, i november 2021 vandt det grønne hus i baggrunden inklusiv deres egen indretning. De tre stående er fra venstre dommer Mette Helena Rasmussen, studievært Christian Degn og dommer Ask Abildgaard. Foto André Blinkilde/Metronome/TV 2 ”At være dommer på TV 2’s ’Nybyg- gerne’ er ligesom at udføre et byg- getilsyn, hvor man skal tjekke fejl, mangler, og hvad der ikke er udført godt nok. Forskellen er bare, at de deltagende par er lidt mindre kom- petente end professionelle håndvær- kere.” Det siger bygningskonstruktør Ask Abildgaard, som er den ene af to dom- mere i TV 2’s populære program ’Ny- byggerne’, hvor fire par dyster om at færdigbygge og indrette hver deres identiske råhus til deres drømmehjem Til daglig arbejder Ask Abildgaard i en af Europas største arkitekt- og in- geniørvirksomheder, Sweco, hvor han er leder af et nyt team, der – som han understreger – ”består af nogle af de mest erfarne arkitekter, ingeniører og beboerkoordinatorer med speciale i at skabe gode og sunde, almene boliger.” Kendt fra medierne Efter Ask Abildgaard kom med i ’Ny- byggerne’ i 2015, har han været en del i medierne. ”Jeg møder nogle gange folk på ga- den eller i supermarkedet, der kom- mer hen og spørger, om jeg er ham dommeren fra ’Nybyggerne’. Og så får vi os ofte en lille snak om byg- geri. Det sker også indimellem, når jeg kommer ud til bygherrerne. Men det er bare hyggeligt og aldrig for meget.” Han skulle dog bruge noget tid på at overveje, om han overhovedet ville medvirke i programmet. ”Jeg blev kontaktet på LinkedIn af TV 2, der søgte en håndværksmæssig fagdommer til programmet. Jeg tyg- gede i et par dage på, om jeg havde lyst til at optræde på landsdækkende tv. Jeg drøftede det også med min hustru, og vi kom frem til, at sådan en chance fik jeg jo nok ikke igen. Så jeg sagde ja til at medvirke i en ca- sting – der endte med at blive til to castings, før jeg blev endelig udvalgt som dommer.” Arbejdsform fra tv inspirerer Han har ikke fortrudt sit valg, der bety- der, at han for hver sæson skal afsætte 9 dage over to måneder til ’Nybyg- gerne’. ”Udover at det er inspirerende at være med, og at jeg går godt i spænd med min meddommer, Mette Helena Rasmussen, er jeg i min egen nye jobfunktion i Sweco blevet inspire- ret af den måde, det samlede film- hold samarbejder på: De er gode til at lytte og hjælpe hinanden. Når vi skal optage, er det ligegyldigt, hvem der har hvilken titel, for det gælder om at komme i mål sammen, fordi vi skal nå at lave et helt program på kun én dag,” siger Ask Abildgaard og fortsætter: ”Det ’mindset’ vil jeg gerne indføre mere i mit eget team med 15 medar- bejdere, der omfatter mange forskel- lige fag. For uanset hvilken profession eller faggruppe man tilhører, handler det om at lave et godt byggeri sam- men og gøre kunden tilfreds.” Han tilføjer: ”I byggebranchen er vi generelt ikke så gode til at lytte til hinanden og tænker for ofte på egen profession og indtjening frem for et godt projekt og en glad bygherre. Den kultur kan vi bedst gøre op med ved at sidde fy- sisk sammen på tværs af fagligheder, dele vores viden i de tidlige faser og > dermed sikre fælles fodslag og mål for projekterne.” 9

    ...