For den enkelte borger kan nedlæg- gelsen være den bedste løsning, hvis der regelmæssigt sker en opstemning i hovedkloaksystemet, og der trænger kloakvand ind. Er det ikke muligt, kan der fx installeres et pumpeanlæg, der pumper spildevandet fra de udsatte installationer i kælderen op i afløbsin- stallationen, eller der kan installeres et højvandslukke på et eller flere afløb i kælderen. Et bypass-anlæg kan også være en mulig løsning, siger Inge Fald ager. Statistisk overbelastning Alle kommuner har vedtaget et ser- viceniveau for deres afløbssystemers funktion, og i fællessystemer forventes det, at der statistisk set sker en overbe- lastning af kloaksystemet hvert 10. år, så en blanding af regn- og spildevand står ved terræn. Det samme gælder for separate regnvandsledninger hvert 5. år, mens spildevandsledningen i se- parate systemer normalt ikke vil blive overbelastet. Et højvandslukke er også en mulig løs- ning for at forhindre kloakkens indhold i at strømme ind. Basalt set består et højvandslukke af en komponent med en eller to lukkeanordninger, der tilla- der spildevand at løbe ud gennem af- løbet, men det lukker, når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken – fx Undgå regnvand i hovedkloakken > Lad en kloakmester foretage en grundig forundersøgelse, før du etab- lerer tiltag mod oversvømmelse. > Både ved pumpning på afløbsinstallationer i en kælder og ved instal- lation af højvandslukker er det vigtigt at sikre, at der ikke er regnvand blandet sammen med spildevand i kloakken bag ved højvandslukket, da regnvand så vil oversvømme kælderen, når højvandslukket er lukket. > Før du etablerer pumpe eller højvandslukke, fjern så meget regnvand som muligt fra afløbssystemet, idet regnvandsstrømmene er langt større end spildevandsstrømmene. > Regnvand kan opsamles til senere brug i tørre perioder eller nedsives lokalt i græsplæner eller faskiner (de såkaldte LAR-løsninger). Hermed undgår man, at regnvandet skal ledes til hovedkloaksystemet – eller forsinker dets afløb. Kilde: Inge Faldager fordi kloakken er fuld af regnvand fra et skybrud. der går en alarm i gang (se figur 1, red.),” siger hun og fortsætter: Ifølge Inge Faldager findes der to typer højvandslukker – henholdsvis til spilde- vand med fækalier og spildevand uden. ”Ved fækalieholdigt spildevand er det vigtigt at vide, at afløbsledninger fra wc eller urinal kun må forsynes med et CE-mærket højvandslukke, som er godkendt til fækalieholdigt spilde- vand. I dette højvandslukke er begge klapper åbne, og en føler sikrer, at klapperne lukker ved opstemning, og ”Til spildevand uden fækalier fin- des der to typer CE-mærkede højvandslukker: En komponent med højvandslukke, der kan indbygges på liggende ledninger, og som kan be- skytte flere installationer, og et gulv- afløb med indbygget højvandslukke (se figur 2, red.). Ved højvandslukker til ikke-fækalieholdigt spildevand er der ikke krav om en alarm.” Læs også om erfaringsbladet ’Fugtmå- ling i beton og murværk’ på side 11. Figur 1 . Højvandslukke til fækalieholdigt spildevand. De to klapper er altid åbne, men lukker, når der er tilbagestu- vning fra hovedkloakken. Illustration BYG-ERFA Figur 2 . Højvandslukke i et gulvafløb. Også dette lukke har to klapper. Når spildevandet skal løbe ud, presses klapperne op. Ved opstemning presses klapperne i. Kravet om to klapper giver ekstra sikkerhed, hvis den ene klap skulle blive utæt. Illustration BYG-ERFA 15
Download PDF fil