Der er bemærkelsesværdigt få byg- ningskonstruktører i vej- og anlægs- sektoren, selvom de sagtens kan bru- ge deres kompetencer her. Med den nye infrastrukturplan og store an- lægsprojekter som fx Femern Bælt vil der komme endnu flere spændende karrieremuligheder for konstruktører i vejbranchen. MENINGS- STAFETTEN Af Eva Kartholm, bygningskonstruk- tør og sekretariatschef i Vejsektorens Efteruddannelse (VEJ-EU) Hvorfor Søren har vi ikke flere byg- ningskonstruktører i anlægsbranchen? I Meningsstafetten skriver branchefolk om holdninger inden for konstruktørre- levante emner. Indlæg er udtryk for skri- bentens egen holdning, som ikke nød- vendigvis er Konstruktørforeningens. Kontakt bladet@kf.dk, hvis du har en faglig holdning, du gerne vil dele med andre. Det spørgsmål er naturligt at stille, for udover at konstruktørernes kompeten- cer spiller godt ind i anlægsprojekternes kerneopgaver og faglige discipliner, er der rigtig gode beskæftigelses- og kar- rieremuligheder i denne branche. Med den nye infrastrukturplan bliver vej- og anlægsbranchen spændt for massive investeringer på anlægsom- rådet med hensyn til fx udbygning af forsyningssikkerhed, øget bosætning og reduktion af CO 2 -udledningen. Hertil kommer fortsat udvikling af digi talisering, sikkerhed for arbejdere og trafikanter, arbejdsmiljø og fremkom- melighed. Der er altså en cocktail af udfordringer, som kalder på teknisk faglighed, sam- tidig med at branchen også står over for et generationsskifte. Særligt her vil konstruktøren fungere virkelig godt som bindeled mellem aktørerne. Hvorfor så få konstruktører? Ifølge Konstruktørforeningen er hoved- parten af landets erhvervsaktive 12.900 konstruktører (57 %) beskæftiget hos entreprenører, offentlige organisatio- ner og ingeniørvirksomheder – hvilket umiddelbart er områder, som også ’ri- mer’ på vejsektoren. Men alligevel er der bemærkelsesværdigt få konstruk- tører her. Måske skyldes det, at vejvirksomhed erne ikke fået øjnene op for konstruk- tørernes fortræffeligheder, eller også finder konstruktørerne ikke vejbran- chen attraktiv. Måske tror konstruktø- rerne, at de ikke har de rigtige kompe- tencer, eller også er det bare de mere traditionelle beskæftigelsesmuligheder, som tiltaler dem. Jeg kan ikke pege på de konkrete år- sager til fraværet af konstruktører i ’min’ branche. Jeg kan dog pege på, at konstruktørerne har mange kompeten- cer, der kan bruges i vejsektoren. Men muligvis behøver de først en smule kali- brering af tænkningen fra husbyggeri til anlægsprojekter. Men det er vel ikke så meget anderledes end at lære en des- sertkok at lave smørrebrød! I den forbindelse er jeg rigtig glad for, at vi i VEJ-EU har indledt et samar- bejde med Konstruktørforeningen, som i første omgang har udmøntet sig i to webinarer om den klimavenlige anlægs- byggeplads (afholdt i september) og en introduktion til ABR18 for anlægsar- bejder, der afholdes den 4. november. Hermed håber jeg, at KF’s medlemmer kan få en bedre indsigt i vejsektoren, de kurser vi tilbyder og måske endda også overveje at flytte deres arbejdsfelt. Veje og anlæg i vækst Der er et stort potentiale i, at konstruk- tørerne og vej- og anlægsbranchen åbner sig mere mod hinanden. Vi ved, at infrastrukturplanen og lempelser i anlægsloftet vil trække branchens be- skæftigelse op. Desuden er der allerede igangsat flere store projekter – som fx Femern Bælt og letbanen mellem Lyngby og Ishøj – der de næste mange år kræver en del manpower, og som i den grad lover spændende arbejdsplad- ser. Hvis man som bygningskonstruktør har ambitioner om projektledelse, er der mange, gode karriereveje for kon- struktører både på strategisk og taktisk niveau i vejbranchen og som ledere på det operationelle niveau. Kan man godt lide at arbejde på store projekter, kan vores branche tilbyde projekter, hvor det bare ikke kan blive stort nok! 9
Download PDF fil