Der blev snakket fag, arbejde og privatliv, da regionsledelsen i KF’s Region Syddanmark holdt møde og overnattede på en shelterplads ved Lillebæltsbroen. En kold morgen i maj vågnede fire mænd i et træshelter med solen i ho- vedet og udsigt til både den gamle og den nye Lillebæltsbro flankeret af sagte bølgeskvulp. De fire mænd havde dagen før afholdt et anderledes møde i Konstruktørfor- eningens regionsledelse i Region Syd- danmark. ”Efter en alt for lang, ufrivillig pause, hvor vi på grund af corona hverken kunne mødes eller holde arrange- menter fysisk, havde vi brug for at mødes for at styrke vores fællesskab og sammenhold. For det er alt for nemt bare at forsvinde i sit eget ar- bejde og travlhed og svært at holde gejsten ved kun at mødes online.” Det siger bygningskonstruktør Peter Ulf Andersen, der er en af de seks medlem- mer af ledelsen i Region Syddanmark, og fortsætter: ”Derfor besluttede vi at mødes efter arbejde på en shelterplads i Middel- fart for at lave mad over bål, drikke øl, hygge os, snakke og overnatte i det fri. Vi plejer at holde vores regionsle- delsesmøder i Middelfart, fordi byen ligger i ’midten’ af vores regionsom- råde. Men det var så første gang, at vi var sammen på den måde.” Regionsmedlem Martin Praëm supplerer: ”Vi mødes normalt fire-seks gange om året for bl.a. at planlægge arran- gementer og har efterhånden fået opbygget et stærkt fællesskab og sammenhold i gruppen, hvor vi ved en masse om hinanden, vores familier og arbejde. Det havde vi ikke lyst til at miste på grund af Covid-19. Så vi havde derfor behov for at være sam- men igen og lave en slags teambuil- ding.” Forskellighed er en styrke De seks medlemmer af Regionsledelsen i Syddanmark favner bredt geografisk. ”Ud over at vi til sammen repræsen- terer mange fag – hvilket afspejler sig i de meget forskelligartede arrange- menter vi afholder – dækker vi også hele regionen: Vi har Daniel i Esbjerg, Birgir i Sønderborg, mig i Vejle, Pre- ben i Nyborg/Odense og Alexander og Martin i Odense. Dermed kan vi afholde vores arrangementer på skift i hele regionen,” siger Peter Ulf An- dersen. Martin Praëm tilføjer: ”Det er lettere både at arrangere og afholde et arrangement i en by, når vi har en fra ledelsen, der bor der – og som også har viden om, hvad der foregår i området af interessante ting inden for byggeri. Dertil kommer, at medlemmer har mulighed for at møde deres lokale KF-repræsentant, da størstedelen af de fremmødte er fra det område, hvor vi afholder arran- gementet.” Foruden 4-6 regionsledelsesmøder i Middelfart afholder Region Syddan- mark 4-8 medlemsarrangementer om året fordelt over hele regionen. ”Vi laver alt fra vinsmagning og byg- gepladsbesøg til minikurser i fx til- gængeligt byggeri eller virtual reality i byggeriet. Desuden afholder vi en årlig sommerudflugt for medlem- merne og deres familier, så alle lærer hinanden bedre at kende og kan net- værke på tværs af vores region,” siger Martin Praëm. Et særligt sammenhold Regionsmedlem Birgir Eriksson frem- hæver det særlige sammenhold i regi- onsledelsen. ”Vi bruger ofte hinanden fagligt, fordi vi har meget forskellig faglig baggrund, hvorfor vi kan søge om faglige råd hos hinanden i situatio- ner, vi ikke selv lige kender til,” siger Birgir Eriksson. Jobmæssigt spænder regionsledelsen i Syddanmark fra at være en selvstændig med eget tømrerfirma til byggesags- behandler og byggeleder. Der er også en studerende med som tilforordnet – hvilket betyder, at han kan være ak- tiv i regionsledelsen uden dog at være valgbar eller have stemmeret i regions- ledelsen. Martin Praëm tilføjer: ”Hvis jeg fx er i tvivl om, hvordan en sag vil blive byggesagsbehandlet, kan jeg få gode råd af Birgir, og skal jeg vide lidt om byggeteknik eller bygge- ledelse, kan jeg kontakte Peter eller Preben.” Birgir Eriksson fortsætter: ”Udover gensidig anerkendelse, re- spekt for forskelligheden og et fæl- les ønske om at levere godt regions- arbejde er det også en styrke, at vi har en forståelse for, at vi hver især > har forskellige perioder, hvor vi har mulighed for at lægge en indsats i 9
Download PDF fil