For ventileret tagrum (a) og ventileret spidsloft, uventileret og ventileret skunk (b) gælder, at udeladelse af dampspærre kun kan ske de steder, hvor der kan inspiceres (markeret med rødt), og når forholdene som udgangspunkt samtidigt vurderes til at være uden skimmelvækst. Efterisoleret loftskonstruktion med ny dampspærre monteret nedefra. Bemærk, at det er meget vigtigt, at ventilationen ikke blokeres som følge af efterisoleringen, men stadig opfylder gældende retningslinjer. Detaljerne i udførelsen vises i en serie trin-for-trin-illustrationer på Membran-erfa.dk. arbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilinge- niør på Teknologisk Institut, har udar- bejdet et nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA med titlen ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’. Altid godt at isolere tagrum Tidligere anbefalede man at etablere en dampspærre, hvis den samlede tykkelse af den oprindelige isolering og efteriso- lering i loftskonstruktionen oversteg 150 mm. Undersøgelser har dog vist, at selvom en øget isoleringsmængde i loftskon- struktionen reducerer varmetilførslen til tagrummet, påvirkes temperaturen i et velventileret tagrum ikke i betydelig grad. Om isoleringstykkelsen er 150 mm eller derover har derfor ingen betydning for, om der bør etableres dampspærre, står der i erfaringsbladet. ”Det er altid en god ide at efteriso- lere sit tagrum – også gerne med mere end 150 mm isolering. Tidli- gere har så store mængder isolering betydet, at man skulle montere en dampspærre, men nye undersøgelser viser, at sidstnævnte kan udelades, hvis loftskonstruktionen er tilstræk- kelig tæt. Det er den kun, hvis der ikke før efterisoleringen er fugtpro- blemer i tagrummet, man ikke ændrer på lufttætheden, fx med udboringer til spots, og at ventileringen af lofts- rummet er intakt,” siger Eva B. Møller. Isolering uden dampspærre Lufttætte konstruktioner, fx spartlede gipspladelofter eller pudsede lofter med intakt puds, kan derfor efterisoleres med fleksibel isolering, fx plader eller løsfyld af mineraluld eller celluloseba- seret fibermateriale, uden at der etab- leres en dampspærre. Det kræver blot, at forudsætningerne, der er beskrevet i erfaringsbladets afsnit ’Vurdering in- den efterisolering uden dampspærre’, er opfyldt. ”Hvis efterisoleringen skal foretages uden indbygning af en dampspærre, kræver det, at den eksisterende lofts- konstruktion kan bedømmes som lufttæt, at tagrummet er ventileret i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at efterisolerings- arbejdet hverken nedsætter loftskon- struktionens lufttæthed eller venti- lationen af tagrummet,” siger Eva B. Møller. Hun tilføjer, at udeladelsen af damp- spærren kun gælder ved renovering, det vil sige i situationer, hvor ’virkelig- heden’ allerede har testet, om loftets lufttæthed og tagrummets ventilering er tilstrækkelig. I nybyggeri sikres luft- tætheden fortsat lettest med en mem- bran. I erfaringsbladet kan man bl.a. også læse om: > Dampspærrens funktion i loftskon- struktioner > Fugtforhold i ventilerede tagkon- struktioner > Pudsede lofter > Vurdering inden efterisolering uden dampspærre > Lufttæthed > Skimmelsvampevækst > Forhold efter isolering > Opsætning af dampspærre > Isoleringsmaterialer (både diffusions- åbne og tætte). 13
Download PDF fil