Side 10
Sokkel behandlet med renoveringspuds i Roskilde Domkirke. Denne artikel er en journalistisk bearbejdet version af BYG-ERFAs erfaringsblad – ’Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde’ (IDnummer: (49) 20 09 27). Hent erfaringsbladet på Byg-erfa.dk. Renoveringspuds forlænger murværkets holdbarhed Renoveringspuds er beregnet til murværk, som nedbrydes af fugt og salte, da pudsen er særligt egnet til både at optage saltene og samtidig lade fugten fordampe. Målet er at forlænge pudsens levetid og derved reducere behovet for vedligeholdelse. Af Louise Skøtt Gadeberg, journalist for BYG-ERFA Foto Fonden BYG-ERFA Nedbrydning af murværk på grund af fugt og salte er en vedvarende udfordring i forhold til vedligeholdelse af facader og kældervægge. Skaderne er meget tydelige, når teglsten og mørtelfuger smuldrer, og puds lag mister vedhæftning på grund af saltenes krystallisation. De nedbrydende salte kan stamme fra bygningsmaterialer, tilstødende jordlag eller luftforurening – og i nogle tilfælde er saltene tilført som følge af bygningens tid ligere anvendelse, fx en staldbygning, hvor murværket er forurenet med nitratsalte fra husdyrgødning. Ofte forekommer nedbrydningen ved terræn, hvor tøsaltning er den mest almindelige kilde. Saltforurenet murværk kan udbedres ved at udskifte sten og fuger, men det er en forholdsvis kostbar fremgangsmåde. En alternativ metode er at behandle murværket med en puds, der tåler saltets tilstedeværelse, og som samtidig tillader fugten at fordampe. Poul Klenz Larsen, der er forfatter til BYG-ERFAs erfaringblad ’Renoveringspuds
Side 11
– anvendelse og virkemåde’ fra Fonden BYG-ERFA, som denne artikel tager udgangspunkt, siger: ”Traditionelt har man anvendt almindelige mørtler med særlige tilsætningsstoffer. En blanding af frisk komøg og kalkmørtel i forholdet 1:1 giver et porøst og fiberarmeret materiale, som er mere modstandsdygtigt over for salte end ren kalkmørtel. I dag anvendes dog normalt fabriksfremstillede produkter med tilsvarende egenskaber – ofte betegnet renoveringspuds – der i Danmark markedsføres af flere leverandører med en særlig deklaration.” Udfældning af saltkrystaller i en luftpore i renoveringspuds. Poul Klenz Larsen er desuden seniorrådgiver i afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet. Rens af før brug af puds Renoveringspuds kan anvendes både ude og inde, men da pudsen ofte vil være tykkere end den forudgående behandling, giver det spring i overfladen. Forsøg med opsugning af saltvand: Til venstre ses traditionel kalkcementpuds og til højre renoveringspuds. I modsætning til renoveringspudsen suger kalkmørtelen saltopløsningen og udfælder saltene på overfladen. Renoveringspuds på kældervæg med højt saltindhold og fugtbelastning har kort levetid. Pudsens tekstur er typisk også anderledes end traditionel puds, og det kan derfor være vanskeligt at indpasse en renoveringspuds i en eksisterende facade, forklarer Poul Klenz Larsen. ”Den bedste løsning opnås, hvis der i forvejen er en overgang ved en sokkel eller gesims. Underlaget skal desuden være fast og sikre god vedhæftning for at opnå et godt resultatet. Tidligere overflade behandlinger skal selvfølgelig også afrenses og sprøde sten eller løse fuger udskiftes, inden det nye ma- teriale påføres,” siger han og fortsætter: ”En typisk opbygning består af et delvist dækkende udkast, en grundpuds i et eller flere lag på 10-20 mm og evt. en afsluttende finpuds. Men en renoveringspuds kan ikke udføres i én arbejdsgang, og der er typisk adskillige dages hviletid mellem de enkelte lag. Renoveringspuds leveres som en færdigblandet tørmørtel og blandes med vand umiddelbart før brug. Produktblade angiver blandetid og åbningstid for den færdigblandede mørtel, og de skal overholdes for at opnå de angivne egenskaber,” understreger Poul Klenz Larsen. Holdbarheden vil variere Ifølge Poul Klenz Larsen afhænger pudsens holdbarhed af forskellige forhold. ”Fladens geometri påvirker holdbarheden af pudsen. Ofte holder den længere på plane overflader uden uregelmæssigheder, mens salt kan trænge igennem pudsen ved indgående hjørner og i overgangen mellem sokkel og murflade. Men valget af overfladebehandling spiller også en rolle. Leverandørerne anbefaler generelt diffusionsåbne overfladebehandlinger, som tillader fordampning fra overfladen og derved begrænser saltets bevægelighed.” Læs mere om anvendelse, egenskaber, holdbarhed og påvirkning af underliggende murværk samt anbefalinger i erfaringsbladet ’Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde’. Her ses en facade, der efter skader forårsaget af fugt og salte i 2006 blev behandlet med renoveringspuds (tv.), og som stadig fremstod delvist intakt efter 13 år. Nye skader er dog udviklet i indadgående hjørner og langs soklen (th.). 11
