Der skal være kortere afstand til medlemmerne Konstruktørforeningens nye næstformand Kim Bendix Olesen vil ud over at fortsætte den gode udvikling også arbejde for, at flere ønsker at være frivillige, at konstruktørerne får en mere fremtrædende plads i byggeriet, og at afstanden til medlemmerne ikke vokser, selvom KF vokser. Af Kathrine Schmeichel, journalist Da Konstruktørforeningens nye næstformand Kim Bendix Olesen trådte ind på foreningens sekretariat i januar, startede et helt nyt liv for den 49-årige bygningskonstruktør. Ud over at forlade et arbejdsliv – først som tømrer i fem år, dernæst som bygningskonstruktør hos Sahl Arkitekter i 15 år og sidst som bygherrerepræsentant i Bygningsstyrelsen i 4 år – flytter han fra landet uden for Skanderborg til Nørrebro i indre København. ”Jeg medgiver, at det er lidt af et spring fra en tilværelse, hvor jeg har bygget huse til at blive fuldtidspolitiker. Men af natur er jeg nysgerrig og kan godt lide at udvikle mig og arbejde med nye ting. Så for mig er det spændende, at jeg fremover skal være med til at påvirke udviklingen af Konstruktørforeningen,” siger Kim Bendix Olesen og tilføjer: ”Mit nye liv som fuldtidspolitiker er lidt ligesom at starte på et nyt byggeprojekt med den forskel, at jeg skal bygge på en anden måde og ikke har den samme direkte kontakt til byggepladser og byggeprojekter.” Han har dog ikke helt forladt sit liv i Skanderborg. ”Min kone, vores yngste datter og hunden er blevet i Skanderborg, som jeg tager hjem til i weekenderne. Men mit hverdagsliv har base i København. Og så er jeg så heldig, at min ældste datter også bor på Nørrebro. Det giver mig mulighed for at se hende lidt mere .” KF’s klimapolitik som retning Selvom det er et nyt og meget anderledes liv, er Kim Bendix Olesen ikke uvant med at arbejde politisk for Konstruktørforeningen (KF). ”Jeg startede mit arbejde i KF for omkring ti år siden, fordi jeg var fællestillidsmand i Sahl Arkitekter. Siden kom jeg med i både Byggepolitisk Udvalg og Kommunikationsudvalget. Efter nogle år fik jeg mod på også at være med i KF’s bestyrelse, som jeg i 2016 blev valgt ind i. Det gav mig endnu mere lyst til at fortsætte arbejdet med at styrke konstruktørprofessionen og sikre et bedre byggeri, hvorfor jeg stillede op som næstformand i oktober.” Om hvad ”et bedre byggeri” mere konkret omfatter, og hvad hans fokus ellers er, siger han: ”Jeg vil gerne være med til at fremme bæredygtigt byggeri, der har fokus på en mere data- og forskningsbaseret tilgang – bl.a. som KF foreslår i sin klimapolitik, der peger på en materialebank for genanvendte byg- Foto Palle Skov BLÅ BOG Kim Bendix Olesen, 49 år, uddannet som tømrer i 1991 og bygningskonstruktør i 2001 (VIA Horsens). Har været KF’s næstformand på fuld tid fra 1. januar 2021. Har som bygningskonstruktør bl.a. arbejdet i Bygningsstyrelsen Skanderborg som projektog teamleder (2016-20) og i Sahl Arkitekter (2002-16). > 17
Download PDF fil