Side 10

”Fugttilførslen varierer hen over året og kan ophøre i tørre perioder, men udtørringen begrænses dog af fugttætte overfladebehandlinger. Fugttransporten sker primært i fu­ gerne, som udgør et sammenhæng­ ende netværk. I fuger af kalkmørtel sker opsugningen hurtigt, men ikke så højt,” siger Poul Klenz Larsen og fortsætter: ”I cementholdige fuger er opsugnin­ gen langsommere, men stighøjden er teoretisk højere. Både for fuger af kalkmørtel og cement kan fugt have alvorlige konsekvenser. Hvis fugten når op til et indmuret bjælkelag uden fugtbeskyttelse, er der stor risiko for udvikling af råd eller svamp i tøm­ meret.” Den mest effektive metode mod opstigende grundfugt er at indlægge stålplader i en van­ dret fuge mellem fundament og væg. Her ses vandret fugtspærring med en rustfri stålplade indlagt i et snit i soklen. Stålpladen er lagt helt frem foran soklens overflade for at forhindre opsugning gennem sokkelpudsen. Opstigende grundfugt Når fugten trækkes lodret op i muren og fordamper over gulvniveau eller terræn, betegnes det som opstigende grundfugt. ”Det er ofte fraværet af eller man­ gelfuld fugtisolering mod det omgi­ vende terræn, der er årsagen, når der opstår fugtproblemer i kældervægge, fundamenter og vægge i stueetagen i ældre bygninger. I nogle tilfælde er det senere ændringer og ombyg­ ninger, som er årsagen til en forøget fugtbelastning,” forklarer Poul Klenz Larsen, seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforsk­ ning på Nationalmuseet. lering mod fugt i det omgivende terræn. I mere simple tilfælde kan relativt enkle metoder dog afbøde fugtproblemerne,” siger han. Vandret transport af fugt Ifølge Poul Klenz Larsen suges fugten fra jorden vandret gennem konstruk­ tionen og fordamper fra den indven­ dige side af muren, hvis ydersiden mod jord­en ikke er tilstrækkelig vandtæt og/ eller drænet. I erfaringsbladet om årsager til fugtpro­ blemer kan man læse, at opsugningen sker ved, at der dannes et indre under­ tryk – et sug – i de mindste porer kaldet kapillarer. Fugten stiger til det niveau, hvor den opsugede vandmængde er lig med fordampningen fra væggens overflader. Stighøjden øges med væg­ tykkelsen og overfladebehandlingens fugttæthed. ”Kældervægge kan være beskyttet mod fugt af hulrum i konstruktionen Han er forfatteren bag de to nye er­ faringsblade, ’Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager’ og ’Fugt i kæl­ dervægge og fundamenter – afhjælp­ ning’, fra Fonden BYG-ERFA. ”Disse fugtproblemer er i sig selv alvorlige – men de kan også med­ føre andre problemer i bygningerne. Derfor er det afgørende at udbedre skaderne og fjerne årsagerne, så de ikke opstår igen. Udbedring kræver ofte gennemgribende reparationer for at etablere tilstrækkelig iso­ Fugt i kældervægge begrænses ved vandret fugtspærre, udvendig fugtisolering og bortledning af overfladevand. Opvarmning og ventilation eller affugtning kan ikke erstatte konstruktiv fugtbeskyttelse.

Side 11

Her ses indbygning af murpap ved etapevis ommuring af de nederste skifter. Etablering af vandret fugtspærre i en kældervæg. En vandret fuge saves ud med kædesav, og der indlægges en rustfri stålplade, som omstøbes med hurtighærdende mørtel. hævet over fugtspærren, så der til­ føres fugt fra terræn, som suges op i murværket. Ved ombygning af en hidtil uisoleret krybekælder til et nyt terrændæk med varmeisolering ses i nogle tilfælde en lignende effekt, men her er årsagen muligvis reduce­ ret opvarmning af sokkel og funda­ ment,” siger Poul Klenz Larsen. Den mest effektive metode mod op­ stigende grundfugt er at indlægge stålplader i en vandret fuge mellem fundament og væg, angiver erfarings­ bladet om afhjælpning af fugtproble­ mer. Fugtspærren skal placeres i samme niveau som det fugtstandsende lag i gulvet, hvad enten det er en fugtmem­ bran eller et kapillarbrydende lag. ”Pladerne skal være gennemgående i hele vægtykkelsen for at kunne standse den kapillære opsugning og placeres med overlæg, hvorved de danner et gennemgående spærrelag. Hvis fugtspærren placeres for højt eller for lavt, er der risiko for fugt­ belastning af indmurede fodpaneler, trægulve eller fugtfølsomme gulvbe­ lægninger,” siger Poul Klenz Larsen. eller ved egentlige dobbeltmure. Men den traditionelle metode til fugtiso­ lering af kældervægge består i at berappe overfladen og stryge med to lag bitumen. Herefter afsluttes der med udkast af cementmørtel. Bitu­ men nedbrydes dog med tiden, når de flygtige stoffer fordamper, og der dannes små revner i tjærelaget,” siger Poul Klenz Larsen. Effektiv vandret fugtspærre Indvendig ombygning af gulvet kan medføre ny fugtopstigning. ”Hvis gulvniveauet sænkes, og der blotlægges en del af fundamentet under fugtspærren, kan der opstå fugtskader nederst på væggen. I andre tilfælde er terrænet udenfor 10 nye erfaringsblade fra BYG-ERFA: BYG-ERFA har udgivet 10 nye erfaringsblade, hvis validerede bygge­ tekniske viden holder – både på byggepladsen og i voldgiftsretten: 1 Brug af regnvand fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner 2 Forebyggelse af revner i CLT-elementer 3 Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager 4 Fugt i kældervægge og fundamenter – afhjælpning 5 Opstropning af afløbsledninger under bygninger 6 Overfladeimprægnering af murværk 7 Pumpeanlæg for drænvand 8 Renoveringspuds – anvendelse og virkemåde 9 Termisk brud i glas 10 Undgå kælderoversvømmelse 11

    ...