INNOVATIVE KONSTRUKTØRER Tang er et bæredygtigt byggemateriale med flere funktioner Inspireret af en gammel dansk tækkemetode med tang har bygningskonstruktør Kathryn Larsen i de seneste år arbejdet på at introducere tang som byggemateriale til bl.a. tag- og facadebeklædning. Men det er svært at trænge igennem til den danske byggebranche, selvom interessen i udlandet er stor, siger hun. Af Kathrine Schmeichel, journalist (DJ) ”Ideer til, hvordan man kan bruge tang som byggemateriale haves. Demonstrationshus til at afprøve ideerne søges”. Sådan kunne en fiktiv annonce fra den 25-årige bygningskonstruktør Kathryn Larsen lyde. For siden hun i forbindelse med en opgave på 3. semester på Københavns Erhvervsakademi (KEA) i 2016 faldt over eksperiment-byggeriet ’Det Moderne Tanghus’ fra Vandkunsten, har amerikanske Kathryn Larsen været så bidt af tang, at hun i udlandet bliver kaldt ’The Seaweed Girl’ – Tangpigen. Kathryn Larsen har designet og opstillet en overdækket tang-bænk, The Seaweed Pavillion, i en af baggårdene til sit tidligere uddannelsessted KEA. Foto Kelley Hudson
Download PDF fil