De moderne seniorbofællesskaber gør op med det klassiske fælleshus, som kun kan bruges til særlige lejligheder. Her ses tagterrassen og svalegange med små altaner (th.) i det et år gamle Kamelia Hus i København. Foto Mangor & Nagel tegnestuer, almene boligselskaber, pensionsselskaber og private udviklere. På trods af deres forskellighed er de ti seniorbofællesskaber ifølge Realdania bundet sammen af fælles formål: > At gøre seniorbofælleskabet som boligform mere bredt tilgængeligt – både med hensyn til at imødegå ensomhed og kunne blive betalt med en folkepension. > At gøre boligformen relevant for alle +55-årige, så man ikke behøver at vente til pensionsalderen med at skifte til en bolig, der passer til ens behov. > At nytænke samspillet mellem privat bolig og fælles faciliteter, så de fysiske rammer understøtter forskellige former for sociale møder og skaber et hverdagsfællesskab. 6 NØGLEPUNKTER FOR FÆLLESSKAB Realdania – der bl.a. har bidraget med udvikling af byggerierne og erfaringsopsamling – anfører, at der er seks overordnede ’nøgler’, man skal bruge for at skabe et godt seniorbofællesskab: 1. Byg på værdier (værdiprogram): Hvem bygges der til, hvad er deres behov, hvordan skaber man et godt naboskab, og hvilke fælles rum og faciliteter er der brug for? 2. Glem ’de gamle’: Seniorliv er lige så forskellige som alle andre liv og er i stigende grad også arbejdsliv – hvorfor der er behov for nye og mere fleksible måder at blande arbejde og bolig på. 3. Tænk hverdag før fest: Fællesarealer er ikke et sted, man lejer for at holde fest, men et sted man lever. 4. Bo småt. Lev stort: Mange seniorer ønsker en mindre bolig bl.a. for at slippe for at skulle gøre rent på for store arealer og have for mange udgifter til vedligeholdelse. En mindre bolig i et bofællesskab giver faktisk en større bolig, fordi man kan deles om fx et stort køkken-alrum, værksted, kontor og gæsteværelser. 5. Involver beboerne: For at sikre, at bofællesskabet afspejler beboernes ønsker og kommer godt fra start, kan man med fordel involvere beboerne i god tid forud for indflytning. 6. Støt op om fællesskabet: Fællesskab er sjovt, men også svært. Erfaringerne viser, at det kan være nødvendigt at støtte op om fællesskabet, efter at beboerne er flyttet ind – fx i form af professionel sparring eller en social viceværtsfunktion. Læs her om tre nye seniorboligbyggerier i Valby, Køge og Ålborg. Du kan også down- > loade publikationen ’10 bud på Fremtidens seniorbofællesskab’ på Realdania.dk. 7
Download PDF fil