VIND Tagets udformning har givet bygningen en særlig aerodynamisk form, der bryder vinden og dermed letter trykket på facaden (se foto med den røde pil), så man undgår for meget ophobning af sne visse steder. Facaden består af i alt 52 plane, dobbelte vinduesrammer af aluminium med overgangsstykker af træ imellem. Da ingen af punkterne på rammerne ligger i samme plan, har både tagfladen og den ydre facade med glaspartierne dobbeltkrumme overflader. Oprindeligt skulle de bærende konstruktioner have været af limtræ, men de bydende entreprenører anbefalede at bruge stål, fordi, de mente, det har en længere holdbarhed i det arktiske klima.
Download PDF fil