Side 14
VEJLEDNINGER I TERRORSIKRING FRA PET 8 RÅD OM SIKKERHED Overordnet kommer vejledningen ’Tænk terrorsikkerhed i bygninger’ med disse 8 sikkerhedsråd: 1. Udarbejd en risikovurdering 2. Udarbejd en sikkerhedsstrategi 3. Tag stilling til, hvad I gerne vil opnå 4. Vælg principper for fysisk sikring 5. Sammentænk fysisk sikring og design 6. Arbejd med sikkerhedskulturen 7. Arbejd med beredskabet 8. Indhent bistand fra relevante myndigheder og vejledninger. Se uddybning på side 3 i vejledningen ’Tænk terrorsikkerhed i bygninger’. Hent vejledninger i terrorsikring på Pet.dk. PET har for nylig udgivet tre vejledninger om terrorsikkerhed i henholdsvis bygninger, offentlige rum og ved større arrangementer. Læs her om vejledningen om sikring af bygninger, som Konstruktørforeningen har været med til at udarbejde. Af Kathrine Schmeichel, journalist (DJ)
Side 15
Her ses fysisk terrorsikring som perimetersikring med blomsterkummer, bænke, skulpturer og pullerter udenfor (foto s. 14 og tv.) og cellesikring indenfor med et vagtbur og en sikringssluse (th.). Foto For svarsbygg og Jens Lindhe (th.) PET har udgivet tre vejledninger om terrorsikring, som alle kan downloades gratis på PET’s hjemmeside, Pet.dk: 1. ’Tænk terrorsikkerhed i bygninger’ 2. ’Tænk terrorsikkerhed i udendørs offentlige rum’ 3. ’Tænk terrorsikkerhed ved større arrangementer’ Chef for den forebyggende afdeling i PET Henrik Bjelke Hansen siger om publikationerne: ”Det er vores ambition, at vi med disse vejledninger bidrager til en nødvendig forståelse af, hvorfor det er vigtigt at tænke sikkerheden ind i planlægningen af både offentlige rum og bygninger. Det gælder fx, at fysisk sikring og design sammentænkes mest optimalt i en byggeproces, eller at man tidligt i planlægningen af offentlige rum og pladser tilrettelægger trafikal regulering på den mest hensigtsmæssige måde.” Denne artikel zoomer ind på vejledningen om terrorsikring af bygninger – som bl.a. Konstruktørforeningen har været med til at udarbejde sammen med Arkitektforeningen, Beredskabs- Her ses en sikringsluse, hvor fysisk sikring og design er sammentænkt æstetisk i bygningen uden tydeligt at signalere terrorsikring. Foto Jens Lindhe styrelsen, Bygherreforeningen, Ingeniørforeningen og Rigspolitiet. Vurder risici i bygninger Første skridt er at foretage en risikovurdering, der består af seks trin: 1. Forberedelse 2. Udvælgelse af angrebsscenarier (3-5 stk.) 3. Sandsynlighedsvurdering 4. Konsekvensvurdering (Tab af liv, helbred og aktiver som fx materielle ting, penge og omdømme) 5. Identifikation af risikoniveau 6. Prioritering af risici (Tre kategorier: 1. Kan ikke accepteres. 2. Kræver nærmere overvejelse. 3. Kan accepteres). Kategorier for angrebsscenarier kan fx være angreb med stikvåben, skydevåben, køretøj, eksplosiver og kombinationsangreb med flere angrebsmidler. Vejledningen har valgt tre angrebsscenarier, som løbende bliver belyst: A. Flere gerningsmænd vil med skydevåben angribe en sikkerhedsmyndighed i en kontorbygning. B. En gerningsmand vil med stikvåben angribe mennesker i et storcenter. C. En gerningsmand vil med eksplosiver angribe mennesker i en bygning med et kulturtilbud. Sikkerhedsløsning En sikkerhedsløsning hviler på en sikkerhedsstrategi, der omfatter tre punkter: 1. Fokusområde: Hvilke angrebsscenarier skal sikkerhedsløsningen kunne håndtere? 2. Målsætning: Hvad er de ønskede effekter af sikkerhedsløsningen? 3. Prioritering: Hvordan skal målsætningerne prioriteres? Overført til vejledningens angrebsscenarie A ser det sådan ud: 1. Fokusområde: Flere gerningsmænd vil angribe medarbejdere med pistoler i en kontorbygning. 2. Målsætning: At opdage og forsinke gerningsmænd, der bevæger sig ind på bygningens matrikel og forbedre sikkerhedsadfærden hos medarbejdere. 3. Prioritering: Afsæt økonomiske ressourcer primært til sikring langs bygningens matrikel, hvilket skal kunne opdage og forsinke gerningsmænd. Forbedring af sikkerhedsadfærd kræver færre økonomiske ressourcer, men en længerevarende indsats. Den fysiske sikring kan bestå af en lagdelt sikkerhedsløsning, som fx kan omfatte: > Perimetersikring: Sikring langs områdets ydre grænse via hegn, terrænspring og beplantning. > Skalsikring: Sikring langs bygningens afgrænsning typisk i form af sikring af facaden. > Cellesikring: Særlig sikring af mindre områder i bygningen, så de opnår en højere modstandsevne – bl.a. sikring af kontrolrum eller reception via fx døre og låse. I vejledningen kan man se eksempler på, hvordan landskab, bygningsfacader og bygningsindretning kan indgå i et sikringsdesign – fx ved forskudte terrænniveauer, placering af indgange og vinduer samt slusefunktioner. Til sidst i vejledningen (s. 35) kan man finde en skabelon til risikovurdering, der kan hjælpe med til at komme i gang med processen omkring terrorsikring. 15
