Figur 1. Lastoptagelse ved påvirkning fra vind på langs. Der er tryk i de røde elementer og træk i de grønne for den viste vindlast. Grafik BYG-ERFA Figur 2. Lastoptagelse ved påvirkning fra sne og egenlast og typisk udbøj ning af spærene. Der er tryk i de røde elementer og træk i de grønne ved lodret last. Bemærk, at der ikke er nogen kræfter i trækbåndene. Grafik BYG-ERFA tionen så pludselig kollapser på grund af manglende tværafstivning i tagkonstruktionen. I bedste fald er bygningen tom og udbedringerne kostbare. I værste fald kan den sammenstyrtede tagkonstruktion betyde personskade eller tab af menneskeliv. ”Grundlæggende har tværafstivning af tagkonstruktioner to byggetekniske formål: Den skal sikre, dels at vandret vindlast på langs af bygningen kan optages og føres til facaderne, dels at trykpåvirkede dele af spærene fastholdes mod udbøjning i den svage retning,” forklarer Susanne Pouline Svendsen og tilføjer: ”Især det sidstnævnte er meget vigtigt, fordi spær med stort spænd oftest udføres med blot 45 mm brede planker, som kræver betydelig tværafstivning for at kunne optage de store trykkræfter i spærhovederne og i de trykpåvirkede gitterstænger.” I erfaringsbladet ’Store tagspær – tværafstivning og tagkonstruktioner’ redegør BYG-ERFAs fageksperter netop for, hvorfor og hvordan tagkonstruktioner udført med træspær – ofte med løs top – altid skal tværafstives for at kunne optage vind-, sne- og egenlaster. Hvem har ansvaret? I erfaringsbladet kan man bl.a. læse, at den bygværksprojekterende har ansvaret for, at projektmaterialet omfatter en konkret fremgangsmåde til tværafstivning af spærene, herunder også hvordan vindlasten på gavlen forudsættes overført til tagkonstruktionen. Med andre ord tilhører ansvaret den person, der har det overordnede ansvar for bygningens styrke og stabilitet. Da mange spærkonstruktioner leveres med løs top for at lette transporten, tilbyder nogle spærproducenter at projektere og levere afstivningssystemer til deres spær, hvilket også omfatter afstivning af hanebåndet. Uanset om denne løsning vælges eller ej, er den bygværksprojekterende dog stadig ansvarlig for, at de vandrette og lodrette kræfter ved skråafstivningens ender kan optages af facaderne (se figur 1), samt at forankringen er dimensioneret og beskrevet. Hvis den udførende ønsker at anvende en anden metode til tværafstivning af spærene end det projekterede, skal den ønskede metode godkendes af den bygværksprojekterende. Læs mere i erfaringsbladet ’Store tagspær – tværafstivning og tagkonstruktioner’ om bl.a. principper for tværafstivning, vindlast, lodret last, trykpåvirkede gitterstænger, opstilling af spær, spær med løs top og få henvisninger til reglementer for trækonstruktioner. 11
Download PDF fil