MENINGSSTAFETTEN Træ som byggemateriale sparer både CO2 og penge Træ er fremtidens byggemateriale, fordi det både er billigere og sparer atmosfæren for en stor mængde CO2 ved at optage kuldioxid og nedsætte udledning fra byggeprocessen. Men Danmark risikerer at tabe terræn til udenlandske aktører, hvis ikke politikerne indfører bæredygtighedsklasser i bygningsreglementet, og byggebranchen er mere villig til at bygge af træ. Fortalt af Mikael Koch, direktør for Træinformation og international DGNB-konsulent, til Kathrine Schmeichel Klimaændringerne er så alvorlige, at forskerne er enige om, at hvis ikke vi formår at reducere luftens indhold af CO drastisk inden for de næste få år, 2 vil gennemsnitstemperaturen stige mere end 2 grader. Men selv under en stigning på 2 grader kan der opstå voldsomme dominoeffekter. I stedet for at fokusere på dyre og endnu umodne teknologier som at oplagre fossile kraftværkers CO2-udledning i jorden eller forsøge at udvinde kulstof af udslippet, kan vi spare/oplagre meget CO ved både at plante en 2 masse træer og bygge huse med bærende konstruktioner af træ. For udover at træer optager kulstof fra luften, er der en meget lav CO2-udledning ved at bygge med træ modsat både byggeprocessen med byggematerialer af stål og beton og fremstillingen heraf. Meget CO2 fra byggeri Når man bygger boliger, udleder man mere CO2 end ved driften af bygningerne de efterfølgende 120 år. Men ved at erstatte bærende konstruktioner af beton og stål med træ kan man spare 2 ton CO2 pr. kubikmeter byggemateriale – hvilket svarer til en CO2-reduktion på 50 % – bl.a. fordi fremstilling af træ er næsten CO -neutralt, transporten er 2 mindre, da træ er fem gange lettere end beton, og fordi træer lagrer kuldioxid. Hvis man ser på kontorbygninger over en 80-årig periode – som er en kontorbygnings gennemsnitlige levetid – vil 75 pct. af CO -udledningen stamme 2 Hvad er forskellen på LVL, CLT og limtræ? De tre træsystemer minder om hinanden. Limtræ – der mest bruges til bjælker og søjler – er lægter, der er limet sammen i lag med samme retning. CLT er lavet af lidt bredere brædder skiftevis lagt på kryds og tværs i tre til ni lag. LVL, som er meget stærkt med en tykkelse på 20-54 mm, består af 3 mm finer i lag med skiftende retning. fra byggeri og renovering, mens kun 25 pct. kommer fra driften. Så vi kan altså spare meget CO2 ved at bygge af træ – der fx omfatter materialer som LVL (Laminated Veneer Lumber), CLT (Cross Laminated Timber) og limtræ. Man kan bygge alt af træ I en dansk kontekst kan man stort set bygge det samme i træ som med traditionelle byggematerialer. Ud fra et økonomisk synspunkt er det også billigere at bygge af træ, fordi det bliver hurtigere leveret end beton, er hurtigere at montere og kræver mindre transport og mandskab i hele processen fra levering til udførelse. Træbyggeri i København Det er på ingen måde nyt at bygge af træ, da alle de gamle huse i brokvartererne i København har bærende trækonstruktioner. Så selvom facader og ydermure er af mursten, er skillevægge, etageadskillelser og tagkonstruktioner af træ, hvorfor de er mere træ- end murstenshuse. For de folk, der er bekymrede for, at træ som byggemateriale ikke holder eller er brandfarligt, kan jeg blot henvise til de gamle brokvarterhuse, der har stået i mere end hundrede år og stadig har mange år foran sig. Man skal bare huske, at træ fungerer bedst, når det er tørt, hvorfor det ikke kan bruges i et fundament eller må have jordkontakt. Så når trækonstruktioner står tørt, rådner de ikke, skal ikke vedligeholdes og holder længe. Barrierer for træbyggeri Ud over den ubegrundede mistænksomhed over for træ som byggemateriale er der også andre barrierer, som i yderste konsekvens kan betyde, at Danmark kan sagte bagud på det voksende marked for træbyggeri – både > med hensyn til projektering, fremstil- ling, udførelse og montering. 15
Download PDF fil