Historisk tilbageblik: KF’s udsyn er en stolt tradition Det har alle dage været en tradition for KF at tage stilling til, hvad bygningskonstruktørerne vil opnå i fællesskab på langt sigt. KF var fx blandt de første, der beskæftigede sig med miljørigtigt byggeri tilbage i 1970’erne, hvilket har været medvirkende til, at konstruktørerne i dag markerer sig omkring bæredygtighed i byggeriet. KF var også en af de første fagforeninger, der fik en hjemmeside, og foreningens medlemmer var frontløbere for ind- førelsen af digitale redskaber i byggeriet, hvorfor bygningskonstruktørerne i dag står særlig stærkt i det digitale byggeri. Bygningskonstruktører interesserer sig også generelt for udviklingen i både byggeriet og samfundet og har altid haft stor interesse for at fremtidssikre professionen. Det har haft indvirkning på form og indhold i konstruktøruddannelsen og dermed også på den store respekt for fag og kompetencer, som bygningskonstruktørerne nyder i dag.
Download PDF fil