TVÆRFAGLIGHED SKABER MERE EFFEKTIVITET OG KVALITET I BYGGERIET Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fik Konstruktørprisen 2018 for sin mangeårige forskning, der bl.a. viser, at tværfagligt samarbejde og ledelse i byggeriet er nødvendige elementer for billigt og godt byggeri. Prisen uddeles af Konstruktørforeningen. Af Kathrine Schmeichel, journalist ”Drivkraften bag min forskning har altid været at finde ud af, hvordan man hæver både effektiviteten og kvaliteten i byggeriet.” Det siger seniorforsker i Byggeproces og Innovation Niels Haldor Bertelsen, SBi, Aalborg Universitet, der i 2018 modtog Konstruktørforeningens pris – Konstruktørprisen – der består af et stykke dansk designkunst og gives til ”en person, virksomhed eller byggeprojekt, som har betydet noget særligt eller gjort noget ekstraordinært for bygningskonstruktørerne og byggeriet”. I forbindelse med prisoverrækkelsen sagde KF-formand Gert Johansen, at Niels Haldor Bertelsen fik prisen som fortaler for, ”at den brede faglighed i alle byggeriets faser er helt afgørende for et godt resultat, og at en fortsat styrkelse af processer og logistik i byggeriets faser er nødvendig for effektivitet og værdiskabelse i byggeriet”. Tværfagligt samarbejde Om sin forskning siger Niels Haldor Bertelsen: ”I de seneste 20 år har jeg fundet ud af, at de byggerier, der havde størst effektivitet og kvalitet, var dem, hvor man formåede at arbejde sammen
Download PDF fil