Side 20
Anders er med til at bygge verdens længste sænketunnel Femern-forbindelsen har haft stor betydning for bygningskonstruktør Anders Wede, siden han var barn. Nu er han byggechef for produktionen af sænketunnelen, der bliver verdens længste, og i projektet beskæftiger han sig med alt fra med byggeteknik til spildevandsafledning.
Side 21
Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF. Foto: Sund & Bælt. BLÅ BOG: ANDERS WEDE > Uddannet bygnings konstruktør i 2002, efterfølgende uddannet byggeøkonom. > Tidligere ansat i Arki tema og Rambøll. > Ansat som Construction Area Manager i Sund & Bælt ved Femern A/S Femern Bælt-forbindel sen siden 2020. Bygningskonstruktør Anders Wede er vokset op med at snakke om Femern-forbindel sen. Derfor er det en barn domsdrøm, der går i opfyldelse, når han nu er med til at bygge den. Anders Wede er født og opvokset i Rødbyhavn. Da han var barn, var både hans mor, mormor og morfar ansat ved færgerne, og de snakkede ofte om, hvordan det ville blive ”når broen” kommer. Femern-projektet, der den gang var tænkt som en bro, var noget, hele området og Anders Wede spændt fulgte med i. En by i byen Havnebyen på Lollands sydkyst har rundt regnet halvandet tusinde ind byggere. Når et byggeri med 3.500 ansatte rykker ind i årevis, har det der for kæmpestor betydning for området. Og netop håndteringen heraf har vist sig at blive en stor del af Anders Wedes arbejde: ”Min familie og jeg snakkede ofte om, at det kunne være sjovt, hvis jeg en dag kunne komme til at arbejde på broen, når nu de arbejdede på fær gerne. Jeg vil ikke sige, at det er der for, jeg gik ind i byggebranchen. Det handler nok mere om, at min far var håndværker og altid selv havde drømt at blive bygningskonstruktør. Men når det er sagt, så har Femern altid været et projekt, der har fyldt meget i min bevidsthed, og som har været en drøm at søge imod,” fortæller Anders Wede, der er bygningskonstruktør og byggechef eller – mere præcist - Con struction Area Manager for produkti onen på Femern Bælt-forbindelsen. ”Som bygherre er vi garant overfor entreprenørerne for, at der er vand, strøm og infrastruktur tilgængeligt. Er der noget af det, der falder ud, lukker pladsen ned, og det kan po tentielt koste flere millioner i timen. Samtidig er vi en ny i byen, og vi skal jo sikre, at vores tilstedeværelse ikke dræner byen og er til for stor en gene for indbyggerne i området,” fortæller han. En ret væsentlig portion af Anders We des arbejdstid går derfor med at koor dinere med entreprenører, naboer og myndigheder om alt fra spildevandsaf ledning til terrorsikring. Anders Wede beskæftiger sig dermed produktionen af elementerne til Fe mern-tunnelen. Det er projektets stør ste kontrakt til godt 33 milliarder kroner ud af en samlet anlægsramme på 55,1 milliarder kroner i 2015-penge. Femern Bælt-forbindelsen kaldes da også danmarkshistoriens største an lægsprojekt. Og det i flere henseen der. Dels strækker tunnelen sig 18 km under vand og fem på land ind i både Danmark og Tyskland. Og dels har byggeriet den største budgetramme og de fleste antal ansatte. ”Her laver vi en produktionskæde, hvor vi optimerer på alle små para metre. Vi skal lave en række stan dardelementer, og det er en meget omfattende og tung proces. Derfor kan det både tidsmæssige og økono misk kun betale sig at optimere alt,” fortæller Anders Wede. ”Andre byggerier har også de hen syn,” indvender Anders Wede. ”Men skalaen her er bare en helt an den, og konsekvenserne af nedbrud er næsten uoverskuelige, hvis ikke man er forberedt på dem. Derfor laver vi også analyser og risikovur deringer på alle tænkelige scenarier såsom voldsomt vejr, arbejdsstop af forskellig art og skibe, der går på grund.” Presser de tekniske grænser Som Anders Wede selv beskriver det, kiggede han mere ”på søm og skruer” i de byggerier, han tidligere har været involveret i. På Femern går hans tid i langt højere grad med proces, ledelse og styring. Alligevel er projektet også byggeteknisk unikt at beskæftige sig med, forklarer han, fordi der ikke er la > vet noget tilsvarende: 21
