Side 4

2 Forsidetegning: Undervisningssystemet skal være som den spanske trappe i Rom: Man begynder nedefra – og så stiger man op ad et bredt trappeløb, til man når en repos, hvor man kan få pusten – eller en svingom, tænker lidt – og vælger et af de smallere trappeløb videre op, hvor man ser mere for hvert trin – og når helt op, hvor der er overblik – og mulighed for at gå ud og finde vej i livets labyrint. Bygningskonstruktøruddannelsen er et eksempel. Tegnet af Henry Voss 28.8.2012 – og for længe siden. Bygningskonstruktøruddannelsens historie Fra tegneundervisning af håndværkere til professionsbachelor Udgivet af Konstruktørforeningen, www.kf.dk © Tekst, Jørgen Hansen Forsidetegning og tegningerne side 6, 23, 24, 25, 26, 33, 34 Henry Voss Bogen er støttet af: Haandværkerhøjskoleforeningens Fond i Haslev Konstruktøruddannelserne i - Haslev (Erhvervsakademi Sjælland) - Horsens, Århus og Holstebro (VIA University College) - Aalborg (University College Nordjylland) RUNA Forsikring – en del af LB Forsikring PFA Pension RUNA FORSIKRING – en del af LB Forsikring Layout: Fru Nielsens Tegnestue ApS Trykt: GP Tryk A/S 2.000 eksemplarer – oktober 2012 ISBN 978-87-995632-0-3 

Side 5

3 Forord  Konstruktørforeningen har opfordret mig til at skrive om konstruktøruddannelsens historie. Uddannelsen udvikler sig, også nu, og historien hjælper os til at se udviklingen. Jeg håber, skriftet vil interessere både studerende og ”gamle” konstruktører. Første del af bygningskonstruktøruddannelsens historie – fra 1700-tallet til 1967 – bygger, med enkelte tilføjelser og forkortelser, i alt væsentligt på en artikel i db-information nr. 2 ”uddannelse og beskæftigelse” fra 1970, forfattet af bygningskonstruktør M.D.B. Hans Nilausen. Det er en kortfattet gennemgang af vigtige begivenheder og udviklinger fra enevældens centrale styring af håndværkerundervisningen, over mestrenes og håndværkerforeningernes stigende indflydelse, til bygmesterskolens oprettelse og frem til ungdomsoprøret i 1960’erne, hvor de studerende fik indflydelse på uddannelsens indhold. Anden del af historien er en mere subjektiv fremstilling, som jeg har oplevet den i egen studietid. Det blev en meget afgørende periode i uddannelsens udvikling, hvor Byggeteknisk Højskole oprettes og hvor uddannelsens varighed forlænges til 3V år. Det er samtidig den periode, hvor bygningskonstruktørerne bliver meget bevidste om deres profession og for alvor tør kalde sig bygningskonstruktører (og ikke arkitekter), fordi de er stolte af deres uddannelse. Tredje del fører frem til nutiden i 2012. I denne periode beskrives uddannelsens udvikling, som jeg har været med i som bygningskonstruktør i rådgivervirksomhed, underviser på Byggeteknisk Højskole, fagkonsulent for Undervisningsministeriet, afdelingsleder på Byggeteknisk Højskole i Haslev, formand for skoleudvalget og censor på uddannelsen. Historien bærer selvfølgelig præg af mine oplevelser, men jeg vil forsøge at beskrive udviklingen så objektivt som muligt.

    ...