Et åbent Den nye 15 etager høje tilbygning til Panumkomplekset på Københavns Universitet er på mange måder ’state of the art’, både hvad angår forskningsfaciliteter, arkitektur bæredygtighed og åbenhed. Af Kathrine Schmeichel Foto Nicolai Perjesi m.fl. forskertårn af kobber Udsigten fra den nye 15 etager høje Mærsk Bygning i Panum-komplekset er nok en af de bedste i København, da den byder på et vue over Søerne, byens mange tårne og Øresundsbroen i det fjerne. Det kobberbeklædte, buede, nærmest trekantede, højhus – i folkemunde kaldt ’Forskertårnet’ – er en udbygning af Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SUND. Bag byggeriet står C.F. Møller som arkitekt og totalrådgiver i samarbejde med bl.a. Rambøll og SLA. Det 75 meter høje forskertårn, der skal være hjemsted for både internationale forskere og medicinstuderende, bliver taget i brug ved semesterstart i slutningen af august 2016. Tårnet er omkranset af fem lave bygninger i to etager, der bl.a. rummer en stor velkomsthal, auditorier, en kantine og undervisningslokaler. Auditorier med træ og god akustik I den åbne foyer bliver man mødt af en stor opholdstrappe af egetræ, imposante betonsøjler og et loft af trælameller. Trappen fører op til et stort auditorium, beklædt med egetræ fra gulv til loft – dog brudt af en glasvæg, der går hele vejen rundt i den øverste del af auditoriet. Hermed kan man stå udenfor på fællesarealet og se ind – medmindre gardinerne er trukket for. Glasvæggen dæmper lyden med 40 dB, så hverken dem udenfor eller indenfor bliver forstyrret af hinandens aktiviteter. Det store auditorium, der har plads til 500 personer, er suppleret af to mindre auditorier, der også er beklædt med egetræ. Ud over at auditorierne er arkitektonisk over den normale standard for uddannelsesbyggeri – hvilket især skyldes en generøs donation på 725 kr. mio. kr. fra A.P. Møller Fonden – er de også indrettet med den nyeste ’state of the art’-teknologi, der bl.a. kan koble alle tre auditorier sammen med god lyd og videoskærme, så op til 800-900 mennesker kan deltage i en fælles konference. Indhold Tegning C.F. Møller ”Den øverste etage på 15. sal vil i et vist omfang blive åbent for offentligheden, ligesom området imellem den nye del af Panum-komplekset bliver offentligt tilgængeligt i form af små parkanlæg og en stor plads foran hovedindgangen. Desuden kan man som cyklist eller gående fra en 350 meter lang bro – ’Den gode omvej, der snor sig gennem campusområdet fra terræn til toetagers højde – få indblik i, hvad der sker på de første etager af bygningen: Kantine, auditorier, klasselokaler og de nederste forskningslaboratorier.” Åbenhed og transparens Som glasvæggen i det store auditorium indikerer, er åbenhed og transparens på mange måder kodeord for det nye byggeri, der således gør op med myten om forskeren i elfenbenstårnet. Bygningskonstruktør i C.F. Møller Gunner Nielsen, der er projekteringsleder for det 42.700 kvadratmeter store byggeri, fortæller: ’Usynligt’ ventilationssystem På grund af de mange forskningslaboratorier i den nye bygning er der et ekstra højt krav til ventilation og frisk luft. I stedet for store synlige kanaler til indtræk af luft på terræn har C.F. Møller lagt en to meter høj ’hætte’ af kobber oven på en af de lave bygninger – auditoriebygningen – der æstetisk matcher kobberfacaden på Forskertårnet og gør funktionen usynlig. ”Udeluften trækkes ind i ’hætten’ og transporteres ned i den seks meter høje kælder under byggeriet, hvor luften behandles. Herfra bliver den friske, veltempererede luft transporteret rundt i bygningen for til sidst at ende på ’ventilationsetagen’ på 14. sal, hvor affaldsluften bliver renset i store rør og aggregater, før den føres til ventilationsafkastet på taget,” fortæller Gunner Nielsen og tilføjer: ”Ventilationskanalerne er sammen med alle andre installationer som fx fjernkøling, vand og el – gemt væk i loftet over trælamellerne i de lave bygninger og metallofterne i laboratorierne i Forskertårnet.” 04 > 5 Et åbent forskertårn af kobber Den nye Mærsk Bygning i Panumkomplekset i København imponerer både med arkitektur, bæredygtighed, forskningsfaciliteter og åbenhed. FAKTA > Bygherre: Bygningsstyrelsen Pris: 1,5 mia. kr. > Donation: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene formål har doneret 725 mio. kr. (hvoraf 125 mio. kr. går til inventar) > Omfang: 42.700 m² (24.700 m² laboratorier, kontorer og fællesfunk tioner, 18.000 m² foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik) > Byggeperiode: 2013-2016 > Bygherrerådgiver: P & Partners > Arkitekt og totalrådgiver: C.F. Møller > Ingeniør: Rambøll > Landskab: SLA > Byggeledelse: H+ARKITEKTER > Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed: NIRAS Konstruktørdagen 2016 Konstruktørdagen 2016: Fokus på fremtidens byggeskader På årets Konstruktørdag den 29. oktober sætter KF fokus på fremtidens byggeskader. Konstruktørdagen bliver i år holdt på det nye Hotel Comwell i Århus. Her får du programmet for dagen, som også byder på gallamiddag i anledning af foreningens 50 års jubilæum. Af Kirsten Andersen Foto Nicolai Perjesi Betonskader efter datidens kransporsbyggeri i 60’erne. Svamp, råd og skimmel efter brandsikringen og energirenoveringerne i 70’erne og 80’erne. Selv de bedste intentioner efterfølges af dyre og alvorlige byggeskader. ”Derfor ved vi allerede nu, at det, vi gør i dag, helt sikkert også resulterer i byggeskader i fremtiden.” Det siger Gert Johansen, KF’s formand, om temaet på årets Konstruktørdag, som er ’Fremtidens byggeskader – på vej mod en CO2-neutral bygningsmasse 2050’. Sådan foregår valget Du skal være aktivt medlem af KF for at kunne stille op og stemme. Er du det, skal du gå ind på kf.dk/ valg2016 og udfylde valgformularen senest 1. september kl. 15.00. For at kunne udfylde den, skal du bruge: > Et godt digitalt billede af dig selv – gerne med en rolig baggrund > En tekst om, hvorfor du ønsker at stille op, og hvad der motiverer dig (max 400 anslag) > En tekst om, hvad din mærkesag er, og hvad du vil arbejde for (max 150 anslag) OBS: Du skal være aktivt medlem af KF for at kunne stille op. 10 15 11 Konstruktørdagen 2016: Fokus på fremtidens byggeskader KF sætter fokus på fremtidens byggeskader på årets Konstruktørdag den 29. oktober. Identificer fremtidens byggeskader Selvom bygningsmassen endnu ikke er CO2-neutral, kan fremtidens byggeskader godt identificeres tidligt, mener Gert Johansen: ”Vi kan allerede nu spotte, hvilke skader branchen kan forvente og måske endda, hvad der skal til for at undgå dem. Derfor vil jeg opfordre medlemmerne til at dukke op på Konstruktørdagen med deres faglighed og erfaring for at deltage i identifikationen af fremtidens byggeskader.” På programmet for årets konstruktørdag vil der være en række oplægsholdere, som bl.a. vil fortælle om, hvad CO2-neutral renovering kræver, og hvad planerne er for danske byer. Derudover vil der være oplæg om, hvilke skader der på nuværende tidspunkt er identificeret, og hvilke risici de indebærer. Til sidst vil der være debat, hvor de deltagende konstruktører får lov til at byde ind på baggrund af deres faglighed og erfaringer. Konstruktørdagen foregår lørdag den 29. oktober fra kl. 10 til 15, hvorefter Konstruktørforeningen afholder sin ordinære generalforsamling for alle medlemmer. Meld dig til Konstruktørdag 2016 på kf.dk/konstruktordag2016. På baggrund af erfaringer med datidens byggeriskader som bl.a. svamp, råd og skimmel efter brandsikring og energirenovering kan vi allerede nu spotte, hvilke skader branchen kan forvente, mener KF-formand Gert Johansen. KF Af Kirsten Andersen Foto Henrik Kastenskov Få indflydelse på Kunne du tænke dig at få indflydelse på, hvordan KF arbejder og de aktiviteter, der er i foreningen, så er det tid til at overveje, om du skal stille op til valget. I år skal der vælges tre landsvalgte bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter. Deadline for opstilling er 1. september. bestyrelse. Alle vælges for en fireårig valgperiode. Valget foregår i den første uge af november (uge 44). Som suppleant stiller du op på en særlig suppleantliste og bliver først indkaldt til at deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet, hvis et af de ordinære bestyrelsesmedlemmer stopper i valgperioden, og der ikke er suppleanter blandt de bestyrelsesopstillede. Til gengæld får du i hele perioden mulighed for at følge bestyrelsesarbejdet tæt gennem fx orienteringer, referater og KF’s organisationsseminarer. Hvis du synes, det lyder spændende, skal du stille op til en af posterne senest torsdag den 1. september 2016 kl. 15.00. Program for Konstruktørdagen og generalforsamling den 29. oktober 2016: 10.30 - 15.00 15.00 - 15.30 15.30 - 18.30 18.30 - 19.30 19.30 08.00 - 10.00 10.00 Fremtidens byggeskader – på vej mod en CO2-neutral bygningsmasse Indskrivning til Konstruktørforeningens generalforsamling KF’s generalforsamling Pause og omklædning Festmiddag i anledning af KF’s 50 års jubilæum Morgenmad Alle tjekker ud og siger farvel Et større netværk, mere viden om faget og branchen og indflydelse på, hvad der sker i foreningen. Det er noget af det, du kan forvente at få ud af at engagere dig i KF’s bestyrelse. Du får også mulighed for at præge det billede, omverden får af professionen, og øge KF’s indflydelse på byggeriet og bygningskonstruktøruddannelsen. Lyder det som noget for dig, er det nu, du skal stille op til valget. I år – 2016 – skal der vælges tre landsvalgte medlemmer og tre suppleanter til KF’s To forskellige roller Som landsvalgt bestyrelsesmedlem er du en del af KF’s bestyrelse, der lægger linjerne for det politiske arbejde og beslutter, hvilken retning foreningen skal bevæge sig i – dog inden for rammerne af den strategi, som generalforsamlingen vedtog i 2014. Bestyrelsen sætter nye initiativer i søen og definerer sekretariatets opgaver. Bestyrelsen holder 6-7 møder om året, hvor to strækker sig over to dage. Som bestyrelsesmedlem er du også medlem af et af KF’s udvalg. Konstruktørforeningen fylder 50 år I oktober 2016 fejrer Konstruktørforeningen sit 50 års jubilæum med bl.a. en reception i Skuespilhuset og en bogudgivelse. Alle medlemmer er inviteret. Konstruktørforeningen FYLDER 50 ÅR UDVID DIN KOMPETENCEPROFIL MED E N K A N D I D AT U D D A N N E L S E I oktober 2016 fylder Konstruktørforeningen 50 år og fejrer jubilæet med en bogudgivelse og ikke mindre end to festligheder. Her får du datoerne, så du kan sætte kryds i kalenderen allerede nu. Af Kirsten Andersen Foto Lars Møller Nielsen Konstruktørforeningen blev stiftet den 28. oktober 1966 under navnet Dansk Bygningskonstruktørforening (DB). Det betyder, at foreningen i år fylder 50 år. Det bliver fejret torsdag den 6. oktober 2016, hvor Konstruktørforeningen også udgiver en ny bog, ’BYG – Bygningskonstruktørerne og deres forening 1966-2016’. Bogen ’BYG’ beskriver byggeriets udvikling fra efterkrigstiden og frem til i dag. I den periode tager byggeriet gigantiske spring fremad, og konstruktørerne bevæger sig ud af arkitekternes og ingeniørernes skygge og har i dag en rolle i byggeriet, der er umulig at ignorere. Både professionen og foreningen er vokset og modnet i takt med den teknologiske og økonomiske udvikling. middag lørdag den 29. oktober. Konstruktørdagen er kun for foreningens medlemmer og inviterede gæster og bliver holdt på det nye Hotel Comwell i Århus. Derfor blev KF stiftet Baggrunden for foreningens stiftelse var, at bygningskonstruktøruddannelsen blev forlænget fra 2½ år til 3½ år, uden at der blev lavet en overgangsordning for de studerende, der var begyndt på uddannelsen før 1965. Nogle studerende foreslog, at skolerne i en overgangsfase tilbød eleverne efteruddannelseskurser og søgte støtte til kurserne hos fagforbundene, men her var ingen interesse. De studerende dannede derfor deres egen forening, der skulle varetage konstruktørernes uddannelsesmæssige og standsmæssige tarv, men holde sig fra løn- og overenskomstforhold. PÅ A AU UD BYD ES EN R Æ K K E K A N D IDATU D DA N N E LS E R , SOM ER M ÅL RET T ET DIG S O M BYG N IN G S KO N STR U K TØ R Uddannelserne er alle 2-årige fuldtidsuddannelser, som giver titlen cand.tech. Uddannelserne bygger nye kompetencer og en akademisk forståelsesramme oven på den viden, du har tilegnet dig gennem din bygningskonstruktøruddannelse. Dette bevirker, at du opnår en dybere og mere specialiseret viden. Vi udbyder cand.tech.-uddannelser på vores campusser i Aalborg, Esbjerg og København. Som bygningskonstruktør kan du fx læse Byggeledelse (Aalborg, engelsksproget) Bygningsinformatik (Aalborg, dansksproget) Bygningers Energidesign (Aalborg, engelsksproget) Ledelse og Informatik i Byggeriet (København, dansksproget) Sikkerhed og Risikostyring (Esbjerg, engelsksproget) Læs mere på ses.aau.dk/ct To festligheder Fejringen den 6. oktober er både for medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset og kommer til at foregå kl. 14-17 i Skuespilhuset i København. Derudover fejres jubilæet også på Konstruktørdagen 2016 med en fest- 16 FAKTA OM KF Da foreningen starter, er der 80 medlemmer, og det koster 400 kr. om året at være medlem. Det er bestyrelsen, der passer kontoret, som kun er åbent tirsdage og torsdage kl. 17-19. I løbet af 60’erne fordobles antallet af medlemmer, og i 1978 får foreningen overenskomstretten for bygningskonstruktører med den 3½-årige uddannelse. Læs mere Om KF’s historie på Kf.dk/historie Den rigt illustrerede bog ’Byg’ er gratis for medlemmer af KF. For ikke-medlemmer koster den 229 kr. Bogen kan bestilles hos KF fra den 7. oktober 2016. Anna Krogh Søndergaard Meningsstafetten: En arbejdsmiljøkoordinator bør være ekstern og sættes på tilbudslisten For at undgå interessekonflikter skal den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads komme udefra, mener bygningskonstruktør Kira Marietta Danholm. BYGNINGSKONSTRUKTØRERNE OG DERES FORENING BYGNINGSKONSTRUKTØRERNE OG DERES FORENING 1966-2016 Sådan ser forsiden ud på bogen ’Byg’, som KF udgiver i forbindelse med foreningens 50 års jubilæum. 15 I Meningsstafetten skriver branchefolk om holdninger inden for konstruktørrelevante emner. Deres indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Konstruktørforeningens holdninger, men er udtryk for skribentens egen holdning. Har du forslag til debattører, eller har du selv en holdning, du gerne vil dele med andre, hører vi gerne fra dig på bladet@kf.dk MENINGSSTAFETTEN En arbejdsmiljøkoordinator bør være ekstern og sættes på tilbudslisten Af Kira Marietta Danholm, bygningskonstruktør Det er bedst at vælge en ekstern 3. part som lovpligtig arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads, da det svækker dømmekraften, hvis personen også arbejder som bygge- eller projektleder på pladsen. Derfor bør udgiften til arbejdsmiljøkoordinatoren prissættes separat i tilbuddet. MENING Det er rigtig godt, at der ifølge loven skal være en arbejdsmiljøkoordinator med en særlig arbejdsmiljøuddannelse på en byggeplads, når der er mere end ti personerne ansat. Men det er en rigtig dårlig ide, at den, der skal sikre arbejdsmiljø og sikkerhed, også har en anden funktion på byggepladsen. For det svækker dømmekraften. Jeg taler af erfaring, da jeg som byggeleder i et entreprenørfirma selv har prøvet at varetage rollen som byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator samtidig. En arbejdsmiljøkoordinator udefra – der ikke har en funktion på byggepladsen, og som ikke har interesse i projektets økonomi – ville ikke tænke sådan, men ville derimod sørge for, at de ansvarlige fik bragt orden i tingene med det samme. Dertil kommer, at man som byggeleder i forvejen har et travlt fuldtidsjob, hvilket ikke umiddelbart motiverer én til at bruge alt for mange ekstra timer på både at holde et ugentligt møde og efterse byggepladsen hver 14. dag – som loven foreskriver (Bekendtgørelse 117). Derfor mener jeg, at der er stor fare for, at sikkerhedsarbejdet bliver tilsidesat, når folk på en byggeplads har en sådan dobbeltrolle. Kira Marietta Danholm BLÅ BOG Kira Marietta Danholm, 26 år, uddannet bygningskonstruktør i sommeren 2013 fra KEA. Har arbejdet som byggeleder i entreprenørbranchen og arbejder nu som arbejdsmiljøkonsulent i rådgivningsvirksomheden ALECTIA. Er desuden medlem af KF’s Kommunikationsudvalg og KF’s Region Hovedstaden. Bor i Helsingør. Selvom jeg selvfølgelig bestræbte mig på at være en god og ansvarlig arbejdsmiljøkoordinator, var min entreprenørhjelm altid tungere end min arbejdsmiljøkoordinatorhjelm – som jeg bar på bygherrens vegne, da det er bygherren, der udpeger en koordinator for sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Ekstern 3. part For at sikre, at det lovpligtige sikkerheds- og sundhedsarbejde på landets større byggepladser er så optimalt som muligt, er det vigtigt, at arbejdsmiljøkoordinatoren er en ekstern 3. part. Det vil sige, at han eller hun hverken må varetage en anden funktion på byggepladsen eller have økonomiske interesser i projektet. Da arbejdet som arbejdsmiljøkoordinator kan kræve 5-37 timers arbejde om ugen, alt efter projektets størrelse, skal det selvfølgelig sættes på som obligatorisk post på tilbudslisten. For det koster jo noget at sikre et godt arbejdsmiljø. Svært at være objektiv Hvis der var problemer med arbejdsmiljø og sikkerhed på pladsen, var det svært for mig at se helt objektivt på det, da jeg jo vidste, at det i sidste ende ville ramme min arbejdsgiver – entreprenøren – hvis jeg var for skrap i min påtale. Således kunne jeg nemt overbevise mig selv om, at bagateller ikke betød noget. Hvis der fx var lidt for rodet og støvet på byggepladsen, så jeg det som, at der foregik en proces, og at det bare var udtryk for et øjebliksbillede og snarest ville bliver ordnet. Kira Marietta Danholm har selv prøvet at arbejde som byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator på den samme byggeplads, menfandt det svært at agere neutralt over for både sin entreprenør-arbejdsgiver og bygherren. Foto: Privat > 17 Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandagtorsdag kl 1015 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Poul Jørgen Christensen Jens Bech Vestergård Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Mikkel Boysen Meikle Design & Tryk: Rosendahls a/s Forside: Den nye 15 etager høje tilbygning til Panumkomplekset på Københavns Universitet har en meget høj standard for uddannelsesbyggeri. Foto: Nicolai Perjesi
Download PDF fil