1896 En særlig drøm I 1896 gik en ung mand rundt med en drøm. En drøm hvor materialet glas skulle være det bærende element, og hvor hans evner inden for glarmesterfaget kunne udleves. Johan N. Bech grundlagde i 1896 glarmesterforretningen J.N. Bech i Odense. 4. generation Passionen for håndværket blev siden videreført generation til generation, og nøgleordet er stadig den dag i dag kvalitet, kombineret med høj service og leveringssikkerhed. I dag står 4. generation af familien Bech for den daglige drift. Et stærkt bånd “Vi ser en stor ære i at være en del af historien, da vores passion for virksomheden allerede blev skabt, da vi var helt små. Vi var altid med på sidelinjen, når vores forældre arbejdede - både aftener og weekender. Vi sov i bilen, på emballagen i pakkeriet - men det var trygt, og det har givet os et særlig stærkt bånd som søskende. J.N. Bech er en fælles drøm, - en passion vi udlever hver eneste dag” Fremtiden Vi glæder os til fremtiden, og vi står klar med et erfarent hold, som alle er med til at skabe vores produkter, så de forbliver af samme høje kvalitet som i 1896. Der findes uendelige muligheder inden for glas- og spejlløsninger - vi håber derfor, at brochuren kan inspirere dig til lige netop dit valg af glas. 1 1898 - Glarmesterforretning J.N. Bech flyttes til Norsgade 29, Århus. 2 1909 - Forretningen flyttes til Brødregade 5, Randers. 3 1986 - Fabrik opføres på Hjaltesvej 23, Randers 4 2016 - 3. generation - Jens Bech, stadig aktiv i den daglige drift 5 2017 - 4. generation - Camilla, Carsten & Catarina Bech
Download PDF fil