Kultur for alle KÆRE ISHØJ En fantastisk sommer er slut, og det har som sædvanligt været en travl en af slagsen i Ishøj. Traditionen tro har der været Sommer- dage i Byhaven, Det Grønne Ishøj, udendørs jazz på Bredekærgård og meget mere. Til Sommerdage i Byhaven havde vi blandt andet besøg af Thomas Buttenschøn, Søs Fenger og Østkyst Hustlers, men også vores egen ungdomsskole spillede et brag af en koncert den 10. august. Nu er sommeren slut og vi går de mørke dage i møde, hvor vi trækker indenfor og søger varme og hygge sammen med venner og familie. Heldigvis er der masser af indendørsaktiviteter i vente de næste seks måneder, hvor kulturtilbuddene er mange for både store og små. Det kan du læse om i folderen her. Og netop folderen har over sommeren fået sig en overhaling. Med ønsket om at gøre Det Sker I Ishøj mere overskuelig og nemmere at håndtere, har vi ændret formatet – vi håber du kan lide det. Husk, at du altid kan læse mere om de enkelte arrangementer på kulturinstitutionernes hjemmesider. Dem finder du på bagsiden. Vi ses ude i vores dejlige Ishøj. Merete & Pia 2 DET SKER I ISHØJ
Download PDF fil