Side 4
Visionen I Ishøj Kommune vil vi styrke de brede og almene fællesskaber, så flere børn og unge får et godt afsæt for at få en uddannelse og et godt liv. Børn og unge skal trives og udvikle sig i deres lokale dagtilbud, skole og fritidsliv. Det kræver, at dagtilbud og skoler passer til de børn og unge, der bor og lever i Ishøj og med den mangfoldighed af forskellige forudsætninger og ressourcer, som vores børn og unge har med sig. For at kunne skabe stærkere og mere mangfoldige børne- og ungefællesskaber i dagtilbud, på skoler og i fritidstilbud skal ledere og medarbejdere opleve at have de rette redskaber og rammer til at kunne skabe deltagelses- og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vi vil styrke de lokale børne- og ungefælleskaber i en retning, så ressourcerne til specialtilbud i højere grad bliver brugt i lokale dagtilbud og skoler. Der vil altid være børn og unge, som ikke trives og udvikler sig hensigtsmæssigt i almenmiljøet, her vil Ishøj Kommune være klar med rette tilbud til rette tid. På tværs af forældre, politikere, medarbejdere og ledere har vi et fælles ansvar for at give vores fælles børn og unge de bedste muligheder med sig i livet. Vi vil gerne blive endnu bedre til at arbejde sammen om at videreudvikle kvalificerede og inkluderende fællesskaber i vores lokale dagtilbud og skoler, som i samarbejde med forældrene giver alle vores børn og unge de bedst mulige kort med på hånden til at kunne leve et godt liv. S 5
Side 5
Målsætning For at realisere visionen er målsætningen: At sikre en kvalificeret og sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet, så flere børn og unge har deltagelsesmuligheder i deres lokale dagtilbud, skoler og fritidsliv. Mål/Indsatsområder For at opnå målsætningen arbejdes der løbende med fem mål og indsatsom- råder: 1. Medarbejdere og ledere skal tilbydes praksisnær kompetenceudvikling, der sikrer, at personalet har de rette kompetencer og redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for børn og unge. 2. Ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet samarbejder aktivt med børn og forældre om at styrke barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. 3. Fælles ansvar for børn og unge er overskriften for det tværfaglige samarbejde. 4. Kvalificerede og differentierede lokale tilbud, der tilpasses børn og unge. 5. Børn og unge deltager i stærke fællesskaber i deres fritid. S 6








