Side 2
Om politikken I værdighedspolitikken samles de indsatsområder, som Ishøj Kommunes Byråd vælger at prioritere i perioden fra 2022 og frem. Værdighedspolitikken henvender sig til alle seniorer, pårørende, frivillige, lokale kræfter og de der arbejder på ældreområdet i Ishøj. Politikken tager sit udgangspunkt i, at du til en hver tid selv bedst ved, hvad der giver mening i dit liv, og hvordan du ønsker at leve dit liv. Politikken består af et overordnet fokus på livskvalitet samt fem temaer, der tilsammen viser retningen for arbejdet på ældreområdet i Ishøj. Livskvalitet betyder, at du har ret til at leve et godt liv på dine egne præmisser og med udgangspunkt i netop de ressourcer og ønsker, du har. Du skal således have mulighed for at fortsætte med at leve det liv, som du ønsker trods eventuelle begrænsninger i hverdagen. Det betyder, at du kan vedblive med at være selvhjulpen og uafhængig og at du kan bevare et godt helbred. Alle mennesker er forskellige, og derfor er livskvalitet også forskellig fra person til person. De tiltag og tilbud som du møder,skal således også være indrettet sådan, at de kan favne dine forskellige ønsker og behov. Vi mener, at du har: - Ret til så godt et helbred som muligt - Ret til at bestemme hvad der giver mening i dit liv - Ret til at komme ud af dit hjem - Ret til relationer og fællesskab - Ret til at blive mødt som et helt menneske - Ret til gode måltider - Ret til en værdig sidste tid Politikkens temaer, som alle hænger sammen med din livskvalitet er: Selvbestemmelse Fællesskab Kvalitet, sammenhæng og faglighed i plejen Mad og ernæring En værdig død Pårørende 3
Side 3
Selvbestemmelse Vi mener: At du har den bedste indsigt i dit eget liv, dine ønsker og behov og vi tror på, at du skal have retten og friheden til at leve det liv du vælger. Det betyder, at du skal have mulighed for at skabe mening i dit eget liv og at de tilbud, som du er i kontakt med, skal tage udgangspunkt i netop dig og dit liv. Du skal bestemme over dit eget liv. Du har: Ret til at bestemme hvad der giver mening i dit liv Ret til selvbestemmelse og uafhængighed Ret til at bevæge dig frit Ret til at komme ud af dit hjem Ret til fred og ro Ret til en bolig, der passer til dit behov Ret til din egen døgnrytme Sådan gør vi: Arbejder for at bruge velfærdsteknologi, når det kan gøre dig mere selvhjulpen og bringe kvalitet ind i dit liv Sikrer at du og dine pårørende har det afgørende ord i beslutninger, der vedrører dig og dit liv Opretter tiltag og tilbud, der afspejler dine forskellige ønsker og behov – dette gøres i samarbejde med lokale aktører, der tilsammen har kendskab til et givent område Har fokus på at skabe og understøtte tilbud, der giver mulighed for, at du kan få frisk luft og gode naturoplevelser Arbejder for at du kan bo i en bolig, hvor du er tryg og dine behov tilgodeses 4





