Side 4

Indledning Kulturpolitikken omfatter kultur, fritids - og idrætslivet på lige fod Kultur-, fritids- og idrætsliv giver mulighed for, at menneskers kreative evner og færdigheder udvikles og styrker den personlige udvikling. Deltagelse i et aktivt kultur-, fritids- og idrætsliv ruster os til at forholde os til os selv, vores tid, samfund og historie på nye måder. Denne refleksion og dannelse sker på mange niveauer, gennem oplevelser, debat, fysisk aktivitet og ikke mindst gennem de fællesskaber, som kultur er med til at skabe. Kultur skaber reaktioner og relationer i og mellem mennesker. Mødet med kultur, fritid og idræt giver os mulighed for oplevelser og fælles- skaber til udfordring, udfoldelse og fordybelse. Det giver vores liv værdi – og styrker vores fysiske og mentale sundhed. Kultur er en afgørende faktor for den konstante udvikling af identitet og selv- forståelse samt vores mulighed for at blive aktive og deltagende medborgere, som styrker den lokale sammenhængskraft. Med kulturpolitikken ønsker vi derfor at gøre kultur-, fritids- og idrætslivet mere vedkommende for endnu flere af byens borgere, så alle får mulighed for at tage del i byens tilbud og aktiviteter, gennem hele livet. I kulturpolitikken bruges ”kulturen” som et samlende begreb for alle de områder vi beskæftiger os med så som fritid, idræt, foreningsliv, kunst, kreative miljøer mv. 4

Side 5

Værdigrundlag Udgangspunktet for arbejdet med kultur, fritid og idræt er baseret på vores fælles grundlæggende værdier og vores holdning til, hvad kulturen i Ishøj skal bidrage til: Inkluderende og kreative oplevelser bidrager til personlig udvikling og demokratisk dannelse, som opbygger og styrker fællesskaber og giver øget livskvalitet. I Ishøj Kommune betragter vi kultur-, fritids- og idrætslivet som et virkemiddel, der sætter reaktioner og processer i gang. Kulturen er et element, der fremmer eftertænksomhed, udvikling og vækst og er en væsentlig del af livet. Kulturen bevæger os både fysisk og mentalt og skaber både aktivitet og debat som berører, fornøjer og udfordrer os. Kulturen påvirker os og skaber en reaktion, som vi bygger videre på. Derfor skal kulturen i Ishøj løbende udvikles og følge med tiden for at være relevant og tilgængelig for alle borgere og gennem hele livet. Kulturen er et element, der fremmer eftertænksomhed, udvikling og vækst og er en væsentlig del af livet. 5

    ...