Side 4

VISION Ishøj på arbejde – på arbejde i Ishøj 4

Side 5

VISION Ishøj på arbejde – på arbejde i Ishøj Den politiske vision i erhvervs- og beskæftigelsespolitikken er, at Ishøj Kommune skal medvirke til at skabe et godt erhvervsklima. Et godt erhvervsklima skaber optimale betingelser for at virksomhederne kan udvikle sig og dermed får mulighed for at skabe nye arbejdspladser i både eksisterende og nye virksomheder, der leder til varig beskæftigelse for kommunens borgere. Visionen opnås ved: • Et konstruktivt samarbejde med virksomheder, uddannelses- institutioner og organisationer. • Jobskabelse gennem at udvide og udvikle erhvervsmuligheder. • En kompetent arbejdsstyrke gennem opkvalificering og uddannelse for at sikre, at alle tager del i arbejdsfællesskabet. Sammen skaber vi job og udvikling I Ishøj har vi den indstilling, at et godt samarbejde mellem borgere, kommunen og virksomheder er afgørende for, at vi sammen kan skabe vækst, arbejdspladser og et sammenhængende lokalsamfund. Ishøj skal være en hel by, hvor det er godt at bo, have familie, tage en uddannelse, arbejde og drive virksomhed. Vi ser mangfoldigheden i Ishøj som en styrke, og sammen har vi en bred vifte af kompetencer og muligheder. Alle borgere i Ishøj har et medansvar for at udvikle sig og bidrage til fællesskabet i samfundet ved at udnytte deres potentialer igennem uddannelse, arbejde og frivilligt arbejde. Ishøj Byråd vil særligt prioritere indsatser og aktiviteter inden for tre centrale temaer: • Ishøj Kommune arbejder for, at alle skal være en del af arbejdsfællesskabet. • Ishøj Kommune arbejder for at skabe gode vilkår for nuværende og fremtidige virksomheder. • Ishøj Kommune arbejder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder. 5

    ...