Candice Breitz, Love Story, 2016. ARKEN. Foto Anders Sune Berg. Astrid Myntekær, The Hermit, 2018. Kære planet. ARKEN. Foto Torben Petersen. CANDICE BREITZ: LOVE STORY 10. marts – 9. september 2018, Samlingsudstilling Seks flygtninge deler deres oplevelser af undertrykkelse og krig, overlevelse og kærlighed med os foran et videokamera. Men hvad rører os mest? – deres autentiske fortællinger eller de samme ord genfortalt af berømte Hollywood-skuespillere? I sydafrikanske Candice Breitz’ store videoinstallation Love Story møder man skuespillerne Alec Baldwin og Julianne Moore og de seks flygtninge i ét af den seneste Venedig Biennales mest omtalte værker. 4 Kulturen i Ishøj KÆRE PLANET 23. juni – 26. august 2018 De to danske samtidskunstnere Astrid Myntekær og Amalie Smith tegner dette års udendørs sommerudstilling. Med helt nye stedsspecifikke værker går de to kunstnere i dialog med ARKENs iscenesatte natur og undersøger spørgsmål om klima og eksistens. Kære planet byder på to meget forskellige værkoplevelser – et skulpturværk af Myntekær og et lydværk af Smith. Værkerne udfolder dystopiske tematikker om ekstremt vejr, hybride væsener og museet som frøbank i en verden, hvor radikalt nye værdier for både kunst og overlevelse er på færde. Vincent van Gogh, Selvportræt, 1887. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo. VAN GOGH 1. september 2018 – 20. januar 2019 Vincent van Gogh kommer til ARKEN. Det er mere end 50 år siden, at man i Danmark har kunnet opleve en stor præsentation af Van Goghs malerier og tegninger. Gennem 39 værker viser udstillingen, hvordan hans skildringer af skønne landskaber og hårdtarbejdende bønder skulle udfolde det guddommelige i naturen og mennesket.
Download PDF fil