Forside: Et ord er et ord Lørdag den 20. oktober kl. 13, i Ishøj Kultur Café (se side 17) Bagside: Biblioteksklubben Salonen: Bach & bagværk Onsdag den 7. november kl.19-21.30 i Vejleå Kirke (se side 21) 2 Kulturen i Ishøj KULTUREN I ISHØJ Ishøj september - november 2018 I Ishøj har vi store ambitioner – også på kulturområdet. Og vi står sammen i fællesskaber på kryds og tværs af organisationer, interesser, og nationaliteter, fordi det gør os stærkere. Det afspejler sig også i de mange kulturoplevelser der tilbydes kommunens borgere, der ofte er et samarbejde mellem flere forskellige organisationer, skoler eller foreninger. F.eks. arbejder Ishøj Bibliotek og Ishøj Kultur Café sammen om en række film og foredragsarrangementer, og Ishøj Kulturskole har samarbejder der rækker ud til musikskoler rundt om i verden og resten af landet. I uge 37 afholdes endnu engang Vestegnens Kulturuge, denne gang med temaet ”Mellem lys og skygge”, og her ses også vores fællesskab med de andre kommuner i Vestegnen. Allerede nu kan du komme ned i Ishøj Byhave og opleve lys og skygge i kunstinstallationen ”Reden”, der vil have lignende søskende i de andre vestegns kommuner. Herfra skal lyde en stor opfordring til at opleve de mange kulturtilbud både her i Ishøj, men også rundt omkring på Vestegnen. Her i efterårets program ses det tydeligt at kulturen i Ishøj også formår at spejle de samfundstendenser der ses. Der er således både arrangementer der drejer sig om programmering og robotter for børn, ligesom der er arrangementer der drejer sig om ”Vild mad” og hvordan vi bruger naturen og lokalområdet. I en tid hvor meget af folks tid foregår foran skærme, inviteres vi i Ishøj ud til at fordybe os i vores interesserer og udvide vores horisont. Det kan være til en omgang aquayoga, en kunstudstilling eller en tur ud og være fisker for en dag. Kulturen er til for alle, og alle er velkomne. Jeg håber personligt at så mange som muligt vil bruge de forskelligartede kulturtilbud som Ishøj tilbyder. Borgmester Ole Bjørstorp
Download PDF fil