Forside: SIGURDS DANMARKSHISTORIE Lørdag den 26. og søndag den 27. januar kl. 11 og 14 i Kulturium - Ishøj Musikteater Foto: Camilla Winther (side 9) 2 Kulturen i Ishøj KULTUREN I ISHØJ Ishøj december 2018, januar og februar 2019 Ishøj er en kommune, som prioriterer kulturen højt. Det ses blandt andet i de mange forskelligartede arrangementer, der afholdes i byen, og som du blandt andet kan læse om i dette program. I denne digitale tidsalder er det dog også nødvendigt og forventeligt, at informationer er tilgængelige, lige når der er behov for det. Derfor glæder det mig, at Ishøjs portal for oplevelser, hjemmesiden detskeriishøj.dk, har fået nyt design og nu giver et endnu bedre overblik over de mange kulturtilbud, der tilbydes i kommunen. Idéen om at få kunsten ud af museet og hen til borgerne er noget, vi har arbejdet på i Ishøj over længere tid, og jeg er glad for, at vi i år har vi fået skudt projektet ArkenWalk i gang, hvor vi i Ishøj kan se frem til vores helt egen kunststi. Projektet er blevet til i et samarbejde med Realdania og kunstmuseet ARKEN, hvor vi sammen vil skabe en bedre og mere oplevelsesrig forbindelse mellem Ishøj Station og ARKEN. Kunsten vil guide borgerne på vej og forhåbentlig skabe glæde og inspirere. Ishøj Kommune rummer både en spændende by, en flot natur og et velbesøgt kunstmuseum, og dette vil man kunne se på ArkenWalk. I 2015 blev Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek sammenlagt organisatorisk. Jeg har nu fornøjelsen af at afsløre organisationernes nye fælles navn, Kulturium. Kulturium rummer altså både biblioteket, musikteatret og biografen. Du kan naturligvis forvente den samme gode service og spændende oplevelser, som du er vant til, og glæde dig til flere nye og fælles projekter. For eksempel har Ishøj Biograf som noget nyt fået tyrkiske film på programmet, hvilket er blevet til i et samarbejde med frivillige fra flere af vores lokale foreninger. I dette program ser man tydeligt, at kulturen ikke har tænkt sig at holde vinterferie. Der er mange interessante arrangementer på programmet, hvad enten du er til store teateroplevelser, intime koncerter, hyggelige familieaktiviteter eller noget helt fjerde. Jeg håber du vil tage med ud og opleve kulturen i Ishøj. Borgmester Ole Bjørstorp
Download PDF fil