TEMA: Budget 2019 Hængekøjer og tarzanbaner til leg og læring Eleverne på Vibeholmskolen vendte efter sommerferien tilbage til en helt forvandlet skolegård. Nye hængekøjer og en stor tarzanbane pryder nu udearealerne på skolen Hen over sommeren er tredje etape i renoveringen af udendørsarealerne på Vibeholmskolen blevet gennemført. Her har skolen fået tilføjet en mængde nye udendørs-faciliteter. Kirsten Koudahl, skoleleder på Vibeholmskolen, fortæller begejstret om de nye ting. “Vi har fået lavet en tarzanbane og nogle boksebolde, hvor man kan prøve kræfter med sig selv eller sine kammerater. Der er også kommet nogle ret lækre chaiselonger, hvor man kan ligge, læse og snakke.” Derudover er der også kommet nye borde-bænkesæt, som er designet til at blive brugt som skriveunderlag, så læreren kan tage undervisningen udenfor, hvis vejret er til det. Som en sidste bonus er der også kommet tre lækre hængekøjer til at hvile ud i. “Vi har fået lavet en tarzanbane, nogle boksebolde, hvor man kan prøve kræfter med sig selv eller sine kammerater. Der er også kommet nogle ret lækre chaiselonger, hvor man kan ligge, læse og snakke.” Denne etape er det seneste resultat af en flerårig proces. Den startede med en omfattende idéudvikling, hvor skolens elever fik lov til at komme med deres ønsker for de nye udendørsarealer. Et af de mere populære ønsker fra eleverne var faktisk steder udenfor, hvor de kunne sidde og slappe af eller læse. Det er i stor grad blevet opfyldt i denne nye udvidelse. “Det har faktisk været rigtigt dejligt, at de unge kan se, det, som de engang har drømt om, faktisk også bliver ført ud i livet,” fortæller Kirsten Koudahl. Dette er den næstsidste etape af renoveringerne. Den sidste kommer i 2019, og der er allerede afsat midler på budgettet til den. Så eleverne på Vibeholmskolen kan se frem til endnu en omgang fede, nye faciliteter. 4 IshøjNYT
Download PDF fil