Side 2
TEMA: Budget 2018 INDHOLD Tandsundhed på dagsordnen side 4 Nye hjem til boligløse side 6 Samling af tilbud til socialt udsatte side 7 Klubhus bliver vores hjerterum side 8-9 Kulturkalender side 18-19 2 IshøjNYT 10-års jubilæum for brede forlig om budgettet Samtlige partier i Ishøj Byråd indgik i oktober forlig om næste års budget. Det er tiende år i træk, det sker, og denne gang var det også uden besparelser I årets sidste udgave af Ishøj Nyt kigger vi frem mod 2018. På byrådsmødet i oktober nikkede byrådet til budget 2018, og du kan i dette blad læse nogle eksempler på, hvad byrådspolitikerne har besluttet at bruge dine skattekroner på til næste år. ”Det er enestående, at vi for tiende år i træk har lavet et budgetforlig, hvor alle partier i byrådet er med. Det betyder rigtig meget, at der er bred opbakning til det samlede budget på 2,4 milliarder kroner, for så er fundamentet på plads, og vi er alle sammen enige om, hvilken vej vi vil gå for at udvikle kommunen. Partierne kan have særstandpunkter på enkelte områder, men vi trækker alle sammen i samme retning,” siger borgmester Ole Bjørstorp, der glæder sig over den gode økonomi i 2018, som er helt uden besparelser. ”Den er fremragende. Det er sjældent, jeg bruger sådan et ord, men det ser virkelig godt ud. Det skyldes især, at vi har fået gode indtægter fra salg af erhvervsjord, og at vi i år er blevet tildelt 25 millioner kroner fra statens puljer til vanskeligt stillede kommuner,” siger borgmesteren. Det er Socialdemokratiet, DF, SF, Venstre og Enhedslisten, som står bag budgetforliget.
Side 3
TEMA: Budget 2018 Eksempler fra budgetforlig 2018 • Der er blandt andet blevet plads til en ny daginstitution, et nyt rehabiliterings- og genoptræningscenter og en demenshave på Torsbo • Daginstitutionerne har fået flere penge til bedre normering • Folkeskolen har fået flere puljer til læsesvage og ordblinde og til naturvidenskab • Ungerådet og Udsatterådet får også udvidet deres budgetramme • Pensionisterne får mulighed for at tage gratis i svømmehallen i de første to timer af åbnings tiden • Stisystemerne bliver renoveret og udbygget, og der skal etableres en rundkørsel ved Vejle brovej/Vejledalen/Gildbrovej i 2020 • Byrådet vil undersøge, om kommunen i sam arbejde med Movia kan etablere en busfor bindelse til Torslunde • Byrådet vil også kigge på alternative muligheder for en støjvold med en kombination af vold og skærm. Du kan se samtlige 45 initiativer i forliget på ishoj.dk/budgetforlig2018 IshøjNYT 3
