Side 2

TEMA BUDGET 2013 Byrådet vil forbedre din sundhed Byrådets nytårsforsæt for 2013 bliver at øge opmærksomheden på borgernes ve og vel. Temaet for det kommende år er ’Det sunde liv’ Af Thomas Kjeldsen, kommunikationsmedarbejder Kvit smøgerne, tab dig og husk nu at spise frugt og grønt. Du har sikkert hørt disse råd før. Hvad enten de har været rettet mod dig selv eller en i din nærmeste familie eller vennekreds. Et sundt liv er både godt for dig og for samfundet. Et usundt liv kan derimod betyde forringet livskvalitet for den enkelte og en dyr fornøjelse for samfundet. Det mærker man i Ishøj Kommune, hvor byrådet ligesom resten af landets kommuner slås med stigende sundhedsgifter. Hver gang en borger ryger på hospitalet, skal kommunen betale en del af regningen. Og det er der flere og flere borgere, der gør. Derfor har byrådet valgt, at temaet for næste budgetår skal være ’Det sunde liv’. Forebyggelse er vejen frem I 2013 vil byrådet derfor bruge cirka en million kroner ekstra på forebyggende indsatser, fortæller Ishøjs borgmester: ”Vi er en af de kommuner, der er rigtig hårdt ramt. Vi er nødt til at sætte ind, for ellers bliver vores udgifter for store. Vi vil sætte fokus på, hvordan man som borger kan forbedre sin egen sundhed. Kommunen kan hjælpe til og vejlede, for eksempel i forhold til ældre, der ikke får nok at drikke og ender på hospitalet på grund af dehydrering,” siger borgmester Ole Bjørstorp. I perioden 2007-2010 er sundhedsudgifterne i Ishøj steget mere end landsgennemsnittet på 24,2 procent – i Ishøj har stigningen i perioden været på 27,6 procent og forventningen er, at udgifterne stiger med 4,2 millioner kroner i 2013 sammenlignet med i år. Ifølge borgmesteren er det dog ikke kun kommunens ansvar at vende udviklingen. Det kan kun ske, hvis den enkelte borger er med på at lægge sit liv om på nogle områder: Et fælles ansvar ”Borgerne skal selv være med til at gøre en indsats for at holde sig i gang. Vi kan rådgive og vejlede, men vi kan ikke gøre indsatsen for borgerne - med mindre man er så syg, at man skal på hospitalet. Vi kan hjælpe lidt på vej, men man skal selv ville det. Så jeg kan kun opfordre til, at man henvender sig i sundhedscentret, hvis man gerne vil ændre sin livsstil. Hvis man ikke gør et eller andet, bliver det dyrere for alle parter.” Borgmester Ole Bjørstorp peger på foreningslivet, som en af de vigtigste indsatser, når det gælder det sunde liv: ”Livet i foreningerne er med til at motivere borgerne, der kan få det bedre ved at være sammen med andre,” siger borgmesteren. Men hvad gør borgmesteren egentlig selv for at holde sig sund?: ”Jeg bruger Ishøj Svømmehal, cykler og går nogle ture.” 2 IshøjNYT

Side 3

INDHOLD Bebop og badutspring Side 5 En million ekstra til sundhed og forebyggelse Ishøj Kommune styrker indsatsen på sundhedsog forebyggelsesområdet i 2013. Blandt andet beholder man to sundhedskonsulenter i Sundhedscentret, selvom kommunen nu selv skal betale for dem begge Det er rart, at det hele er så tæt på Side 7 Af Thomas Kjeldsen, kommunikationsmedarbejder Udgifterne til sundhed stiger i alle landets kommuner, og derfor har byrådet besluttet, at ’Det sunde liv’ skal være temaet for 2013. Med beslutningen følger ekstra penge til området på en million kroner, fortæller Ishøjs borgmester: Fitness Ishøj ser dagens lys Side 12-13 Kulturkalenderen Side 18-19 FORSIDEN Sundhedskonsulenterne fra Sundhedscentret Fotograf: Thomas Mikkel Jensen IshøjNYT 3

    ...