Side 4
TEMA ÅRET DER GIK Årsberetning 2012 Ishøj Kommune i fakta og tal 2 238 ton CO - det sparede kommunen på bygninger i 2012 Det er en besparelse på 2,73 procent i forhold til al udledt CO2 fra Ishøj Kommunes bygninger. I kroner og ører er det en besparelse på 320.000 kroner Af Sanne Pedersen, kommunikationsmedarbejder De 238 ton sparet CO2 svarer til 513.415 kWh. Solceller, isolering, varmefordelingsrør, vinduer, LED lys og luft til luft varmepumper er nogle af de vigtigste tiltag i kommunens energispareplan. Energirevisor, Mathias Refnov, forklarer: ”På blandt andet Kærbo har vi sparet både energi og penge Energirevisor, Mathias Refnov ved at udskifte ventilationer og en del vinduer. I svømmehallen er der både kommet solceller op, skiftet pumper, rør og sat LED-pærer i lyset i bassinerne. Derudover har vi på flere spejderhytter sat varmepumper op, som nedsætter el-forbruget for opvarmning og mange andre mindre tiltag, der alle tilsammen giver et stort udbytte.” Ikke hvile på laurbærrene Kommunen har allerede i flere år forbedret tekniske anlæg og dermed opnået flere fordele inden for energioptimering. Og der er ingen grund til at stoppe nu. Her i 2013 fortsætter kommunen arbejdet med at spare på energien til fordel for både miljøet og økonomien. På Ishøj Rådhus har Rådhusservice for eksempel installeret spareskinner, der både forbedrer arbejdsmiljø, og sparer på energien. Mathias Refnov siger: ”Vi vil fortsat have fokus på at optimere bygningerne på de fire hovedområder: Tekniske installationer, inventar, adfærd og klimaskærm, som er bygningers mure, fundament og tag.” Med helt fremme ”Ishøj Kommune er helt klart i toppen af ligaen, når det gælder energioptimering. Vi har allerede høstet størstedelen af de lavthængende frugter, som er de energitiltag, som har kortest tilbagebetalingstid og kigger nu fremad mod nye spændende tiltag, der alle giver god energi til Ishøj Kommune,” slutter energirevisoren. 4 IshøjNYT
Side 5
Erik Schlichting er formand for Seniorværkstedet, og han er medlem af Ishøj Seniorråd. Omstillingsparate seniorer Kontakt med kommunen anno 2013 sker oftere og oftere via pc hjemmefra. Det gælder også borgere, som har rundet de 60 år, som skal søge om alt fra folkepension til pas Af Sanne Pedersen, kommunikationsmedarbejder En af Ishøj Kommunes borgere, som selv har passeret de 60 år er Erik Schlichting. Erik har brugt selvbetjening via nettet i mange år, blandt andet som selvstændig erhvervsdrivende, og han er ikke i tvivl. Han siger: ”Det er en klar forbedring, et gode. Der er mange, som siger uha, men når først man har prøvet det et par gange, så er det jo nemt. Jeg tænkte også i starten, da jeg fik NemID, hold nu op, alt det der tasteri frem og tilbage, men når du først er kommet ind, så kører det jo bare. Og det er det, vi skal overbevise de andre i den ældre generation om,” griner Erik. Midt om natten Erik Schlichting mener ikke, at det er en forringelse, og han savner ikke den personlige kontakt. Tværtimod er han glad for, at han ikke skal igennem telefon-tastselv-helvedet. ”Du skal ikke ramme en åbningstid. Du bliver ikke sendt rundt i telefonsystemet. Du kan sidde og gøre det, når det passer dig. Hvis du har lyst midt om natten, kan du gøre det der. Så jeg er glad for, at digitaliseringen er kommet. Og kan man ikke lige finde ud af at komme videre, er der altid en mailadresse, man kan skrive til, så står der, hvornår du kan forvente at få svar. Jeg synes, det fungerer rigtig godt.” ”Det er en klar forbedring, et gode. Der er mange, som siger uha, men når først man har prøvet det et par gange, så er det jo nemt,” griner Erik. Hjælp at hente Erik Schlichting er heller ikke bange for, at man taber nogen på gulvet. Som han påpeger, så er det stadig muligt at få hjælp fra kommunen, hvis man simpelt hen ikke kan få det det til at fungere hjemmefra. Der er også forskellige muligheder rundt omkring i Ishøj. ”Du kan som senior få al den hjælp, du har brug for til at blive mere fortrolig med det digitale univers på Seniorværkstedet. Det eneste du skal gøre, er at melde dig ind. Det koster 10 kroner om måneden, og så er der gratis kaffe og hjælp at hente,” slutter Erik Schlichting. web Se TV-Ishøjs indslag om Seniorværkstedet på Ishøj Kommunes tv-kanal youtube.com/tvishoj IshøjNYT 5








