Side 2

TEMA ÅRET DER GIK I 2012 blev medborgerskab sat på dagsordenen ved flere forskellige arrangementer. Et af de mest populære var med 7.-9. klasser i Ishøj Kultur Café. Medborgerår: Én kommune – ét fællesskab 2012 var medborgerår. Her valgte byrådet, at tanken om, at alle Ishøj-borgere skal være sammen i ét fællesskab, skulle bredes ud til borgerne gennem nogle arrangementer hen over året Af Thomas Aagaard Kjeldsen, kommunikationsmedarbejder I 2012 vedtog byrådet en ny medborgerpolitik. Man sagde farvel til integration og de associationer ordet havde fået om, at alle indvandrere skulle indordne sig danskerne og deres levevis – og man sagde goddag til en ny tankegang om, at alle uanset etnicitet, kultur, handicap og andre forskelligheder skal kunne bidrage til udviklingen af Ishøj Kommune. Borgmester Ole BjørOle Bjørstorp, storp fortæller her, hvad det er for et Ishøjs borgmester. Ishøj, han og byrådet forestiller sig: ”Ishøj er en speciel kommune, der består af mange forskellige folkeslag, som lever på et relativt lille område. Vi ønsker os en kommune, hvor alle 80 nationaliteter lever og går op ad hinanden uden, at man tænker særlig meget over det, fordi det er den fælles Ishøj-identitet, der er det afgørende. Alle har ret til at være med i det liv, der foregår i Ishøj.” Fordomme trives stadig Men ifølge borgmesteren er det også en stor udfordring at ændre en tankegang, der har eksisteret i rigtig mange år. ”I mange år kørte man en linje med, at man bare skulle rette ind, integrere sig og gøre, hvad danskerne sagde. Det er helt modsat det, vi siger nu. Der skal i dag være gensidig respekt for de mange folkeslag, der bor i Ishøj. Vi skal alle yde vores pligt i lokalsamfundet, og så samtidig have de samme rettigheder. Ishøj er alle borgernes by. Det er vigtigt at være medborger i Ishøj Kommune, fordi her kan alle være med til at gøre en forskel i forhold til den udvikling, der finder sted. Man behøver ikke bøje hovedet, bare fordi man ser lidt anderledes ud. Det er et godt budskab, som det kan være svært at trænge igennem med, fordi vi har fordomme om hinanden. Det gælder stadigvæk, og det er der ikke ændret grundlæggende ved, selvom vi ser en positiv udvikling, og det bliver bedre år for år. Den udvikling vil vi med medborgerpolitikken gerne fremme endnu mere,” siger Ole Bjørstorp. Borgmesteren nævner også, at det er vigtigt at bekæmpe alt det, som svækker medborgerskabet. Det kan for eksempel være kriminalitet blandt utilpassede unge, der er uden for fællesskabet. De skal lukkes ind for eksempel ved at hjælpe dem med at få et fritidsjob, som projektet ’Virksomheden i Vejleåparken’ er lykkes godt med. Alle har et ansvar for medborgerskabet Og så skal alle – byrådet, foreninger, skolerne og så videre – hjælpe med til at gøre medborgerskab til noget konkret, som borgerne kan forholde sig til. Blandt andet ved at lave arrangementer, hvor man både inviterer borgere med anden etnisk baggrund end dansk og etniske danskere: ”Det er dialogen, samtalen mellem forskellige mennesker, der skal gøre medborgerskab konkret. Jeg har selv oplevet, at det er det, der virker. Det at komme ud og tale med dem, der er anderledes end en selv. Involvering i Ishøjs lokale liv er det, der kan gøre, at Ishøj-identiteten bliver det afgørende.” Fra januar 2014 bliver det gamle integrationsråd afløst af et nyt forum, der skal arbejde med medborgerskab og demokrati, og kommunens Kultur- og Integrationsudvalg skal også skifte navn til Kultur- og Fritidsudvalg. Efter det vil ordet integration ikke længere indgå i kommunens officielle ordforråd. 2 IshøjNYT

Side 3

Årsberetning 2012 Ishøj Kommune i fakta og tal INDHOLD CO2-venlig Side 4 Hvad betyder medborgerskab? Medborgerskab betyder, at man som borger deltager i samfundet og bruger sine demokratiske rettigheder. Man kan bruge sit medborgerskab ved at tage ansvar for fællesskabet og udvise tolerance og imødekommenhed overfor sine medborgere. Alle borgere i Ishøj har et medborgerskab uanset, om de er danske statsborgere eller ej. Akutjob Side 10-11 Transformerstation - nej tak Side 15-16 Regnskabets time Side 13-14 web På TV-Ishøjs YouTube-kanal kan du blive klogere på medborgerskab ved at gå på opdagelse i de mange indslag, som TV-Ishøj har lavet om emnet. Skriv for eksempel ’medborgerskab’ eller ’medborgerpolitik’ i søgefeltet på youtube.com/tvishoj Du kan også læse Ishøj Nyt nr. 1 fra februar 2012, hvor temaet var ’Medborgerskab’. Du finder bladet på ishoj.dk Kulturkalender Side 18-19 IshøjNYT 3

    ...