Ungdomsskolen laver kampagne til unge Ishøj Ungdomsskole og projektet Unge Stemmer laver en kampagne, der skal få flere unge til at stemme til kommunalvalget. Kampagnen skal vække lysten til at stemme og opbygge unges demokratiske selvværd Ishøj Ungdomsskole gør en stor indsats for at få unge til at stemme. Udover en oplysningskampagne målrettet unge på de sociale medier, inviterer Ishøj Ungdomsskole også løbende til forskellige aktiviteter for unge. Blandt andet Samtale Kebab, hvor de unge mødes til fællesmiddag og har snakke om at bruge sin stem- me. Formålet er at arbejde med troen på, at din stemme som ung har en betydning. I juni deltog Unge- rådet i Folkemødet på Bornholm, hvor de på forhånd havde lavet aftaler om at lave videointerview, der skal bruges til kam- pagnen rettet mod unge op mod valgda- gen. Blandt andet et interview med astronaut Andreas Mogensen, hvor snakken handlede om, hvordan det er at gøre noget nyt og måske skræm- mende. Derudover talte de unge med Helle Thorning Schmidt, der er vokset op i Ishøj og Isam B. I oktober holder ungdomsskolen paneldebat med kandidater til kom- munalvalget, hvor de unge sætter dagsordenen i forhold til de emner, der skal debatteres. Og på selve valgdagen, tirsdag den 18. november, laver de unge aftaler om at stemme sammen og bagefter samles de på Ishøj Ungdomsskole til festmiddag og underholdning. Mor har størst indflydelse på, om unge stemmer Valgdeltagelsen er højere blandt unge, som er vokset op med en mor, der stemmer. Derfor opfordrer bydelsmødrene i Ishøj alle mødre til at deltage i kommunalvalget tirsdag den 18. november Som mor har du størst indflydelse på dit barns fremtidige valgdeltagelse. Det viser forskning. Far er også vigtig, men mor er vigtigst. Den viden vil bydelsmødrene gerne være med til at dele med andre kvinder i Ishøj, fortæller formand for bydelsmødrene, Chahrazad Elbachiri. ”Vi vil tale med andre kvinder om, hvor stor deres indflydelse er på, om børnene kommer til at stemme – både når vi mødes i vores café og i vores netværk. Derudover vil vi hjælpe hinanden med at blive klædt på til valg. Nogle kvinder føler sig måske usikre på, hvordan man stemmer. Derfor vil vi dele viden om, hvem der kan stemme til kommunalvalget, hvor man stemmer, og hvordan man gør det,” forklarer Chahrazad Elbachiri. IshøjNyt 5 Demokrati Formand for bydelsmødrene, Chahrazad Elbachiri
Download PDF fil