Ishøj Kommune vil være Danmarks bedste arbejdsplads Årets anden udgave af Ishøj Nyt handler om Ishøj Kommune som arbejdsplads. Her fortæller kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen om, hvordan ledere, medarbejdere og borgere sammen kan skabe Danmarks bedste forhold for alle på kommunens største arbejdsplads Da Merete Amdisen trådte til som borgmester i januar 2022, og samtidig blev øverste leder for Ishøj Kommune, havde hun et klart ønske med til alle ledere og medarbej- dere. ”Ishøj Kommune skal være Danmarks bedste arbejds- plads, hvor folk har lyst til at søge til og har lyst til at blive.” Derfor skal vi være gode til at fortælle omverdenen om, hvad der gør Ishøj Kommune til en attraktiv arbejdsplads. Her kan du også som borger hjælpe til, hvis du haft en god oplevelse med kommunens medarbejdere. Fortæl det gerne til dit netværk. Du kan også henvise dit netværk til vores nye jobside på kommunens hjemmeside: ishoj.dk/job. Her finder de vores ledige stillinger. Vi er til for jer borgere Som kommune er vi til for jer borgere. Vi har ansvar for at løse en lang række sundheds- og velfærdsopgaver og driver daginstitutioner, skoler, plejehjem, idrætsfaciliteter, kulturinstitutioner, samt passer på kommunale ejen- domme, naturen og miljøet. Når kommunens medarbejdere trives og er motiverede, kan de i højere grad bidrage til at skabe et sundt og velfungerende lokalsamfund i alle vores kommunale institutioner. Det ved borgmesteren. Derfor gjorde hun ret i fra start at sætte fokus på Ishøj Kommune som en atraktiv arbejdsplads. Borgere har også indflydelse på arbejdsmiljøet Et godt arbejdsmiljø er også noget, der bliver skabt i mødet mellem dig som borger og vores medarbejdere. Her er gensidig respekt, forståelse og fælles mål om at skabe positive oplevelser afgørende. Et velfungerende lokalsam- fund er noget, vi skaber sammen, og det er afgørende for, at vores medarbejdere har lyst til at blive længe i jobbet. Et godt eksempel er Ishøj Jobcenter, hvor brugerrepræ- sentanter gav konstruktiv kritik og forslag til forbedringer, som blev integreret på arbejdspladsen. Den fælles indsats resulterede i, at Ishøj Jobcenter fik Arbejdsmiljøprisen i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Alle kæmper om at tiltrække dygtige medarbejdere Ligesom andre kommuner vil vi i årene fremover også skulle gøre os umage for at tiltrække dygtige medarbej- dere, da der er mangel på arbejdskraft på flere af de store velfærdsområder. Bl.a. SOSU’er, fordi andelen af ældre bliver højere i de kommende år. Sådan gør vi os attraktive som arbejdsplads Med borgmesterens ønske for vores arbejdsplads gik vi som ledere og medarbejdere sammen om at skabe Danmarks bedste arbejdspladser - hvor vi har sat fokus på at arbejde med balancen mellem arbejdsliv og privatliv, faglig udvikling og god ledelse, fordi vi er enige om, at de tre fokusområder har stor indflydelse på vores trivsel og motivation. Det kan du læse mere om på side 3. Politisk vision gør vores arbejde meningsfyldt Et meningsfyldt arbejde er højt prioriteret, når folk søger nyt job. Derfor er vi også glade for, at byrådet med visionen Fælles om mulighedernes Ishøj har sat en fælles retning for vores lokalsamfund, som vores organisation spiller en vigtig rolle i at få omsat til handling i et tæt samarbejde på tværs af byrådet, råd og nævn, borgere, foreninger og virksomheder. Byrådets drøm er, at Ishøj i 2035 er en både økonomisk robust, grøn og mangfoldig kommune, som er kendetegnet ved velfærd, sammenhold og tryghed for alle borgere. Du kan læse visionen her: ishoj.dk/vision2035. Alle gode kræfter er inviteret med på rejsen med at definere og skabe mulighedernes Ishøj – også dig. God læsning Kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen IshøjNyt 2 MIN ARBEJDSPLADS
Download PDF fil