Velkommen til årets første udgave af Ishøj Nyt, hvor temaet er ”året der gik” Et nyt år og et nyt kapitel begynder. Har vi ikke lige været her? Kan det virkelig passe, at der er gået et helt år, siden sidste gang man gjorde status over et år, der er gået? Vi kommer ikke udenom, at regeringen meddelte, at bolig- området Vejleåparken kom på listen over parallelsamfund. Små marginaler gør udfaldet, og det er byråd, kommune, boligforeninger og borgere selvfølgelig oprørte over. Derfor har Ishøj Byråd nu sendt et brev til ministeren, hvor vi forholder os stærkt kritisk til placeringen på listen. Hele det politiske og administrative apparat er sat i gang med udarbejdelse af nye handleplaner, skærpede anvis- ningskriterier og andre tiltag, som følger med placeringen på regeringens liste. Men der er også begivenheder at glæde sig over. I Ishøj Kommune har vi i løbet af året kunne glæde os over, at ledigheden er rekordlav. Ishøj Jobcenter fik Arbejds- miljøprisen 2023 i kategorien psykisk arbejdsmiljø. Vores DK2020 klimaplan, som hele byrådet står bag, blev i år godkendt af den grønne tænketank Concito og fik ros for at gå længere på en række områder. I Køge Bugt Alliancen er vi gået til kamp mod Hvidovres ni holme for at beskytte havmiljøet og vores borgere mod øget trafikstøj. Sammen med nabokommunerne har vi arbejdet på en visionær plan for modernisering af Strand- parken med bl.a. øget kystsikring. I dette nummer af Ishøj Nyt kan du se og læse mere om disse og andre begivenheder i Ishøj Kommune. God læselyst Borgmester Merete Amdisen INDHOLD Naturmillionen i aktion Ishøj Byråd har besluttet årligt at investere i mere natur og flere grønne områder i årene 2022-25. Under banneret Naturmillionen er de følgende projekter blevet gennemført i løbet af året 2023: To nye rekreative oaser på Vejlebrovej Oaserne er formet som en cirkulær grusplads med bænk, lave buske, et karakterfuldt træ og et bed med stauder, enggræsser, vilde blomster og urter. Planterne, som er udvalgt til oaserne, varierer med årstiden, og der er lagt vægt på noget spiseligt både for insekter og borgere. Udover de to nye oaser er yderligere to eksisterende oaser blevet forbedret. Ny indhegning til helårsgræsning Under de store højspændingsledninger langs motorvejs- strækningen i Tranegilde lå et såkaldt naturmæssigt "dødt" område. Området er blevet omdannet til helårsgræsning til kommunens dyr. Når dyrene går udenfor året rundt og plejer naturen, gives nemlig en helt unik mulighed for at skabe en højere biologisk mangfoldighed i området med en masse ekstra liv til følge i form af planter, svampe, insekter og fugle. Vandhuller ved Jægersø i Strandparken til den grønbroget tudse Ishøj Kommune genetablerede fem vandhuller ved Jægersø i Strandparken til den grønbroget tudse, som er kommet på rødlisten over truede arter. Netop derfor holder kommunen øje med bestanden og dens aktivitet. "I sommers lykkedes det for mig at registrere den grønbroget tudse i de nye udgravninger. Indtil videre i alt seks hanner, så nu håber vi, at tudserne finder en mage, så bestanden kan yngle og vokse,” siger Ishøj Kommunes flora-fauna-registrator, Jonas Hansen. Kongehuset holdt gallataffel 4 Plads til alle på arbejdsmarkedet 7 IshøjNyt 2 ÅRET DER GIK Ishøj Teater bliver moderniseret 8
Download PDF fil