TEMA: Kommunalvalg 21 / Budget INDHOLD Mødre kan forhindre lav valgdeltagelse side 4 Valgbus skal hæve stemmeprocenten i Ishøj side 5 Hvad bestemmer kommunen over? side 6-7 Vi bliver flere ældre - det store fokus i budget 2022 side 8 Kulturkalender side 14-15 2 Ishøj NYT ISHØJ KOMMUNALVALG 16. NOVEMBER Kommunalvalget er en åben fest for alle Årets anden udgave af Ishøj Nyt handler om kommunalvalget den 16. november og budgettet for 2022 Den 16. november er der kommunalvalg, og vi skal til stemmeurnerne for at vælge de 19 politikere, som i de næste fire år skal sidde i Ishøj Byråd og tage store og vigtige beslutninger på vores vegne. De politikere, vi vælger ind i byrådet, skal lede og tage ansvar for, hvad der skal ske med vores kommunale husholdningsregnskab. Politikerne og partierne er ikke altid enige om, hvordan pengene skal fordeles. Vil du være sikker på, at de repræsenterer dig og dine holdninger, så er det vigtigt, at du stemmer. Hvordan det nuværende byråd har valgt at fordele pengene i budgettet for 2022, kan du læse mere om i dette blad. Det er meget forskelligt, hvor godt vi føler os klædt på til at deltage i valg i Ishøj. Nogle har lært det fra barnsben, andre er aldrig rigtig kommet i gang og føler usikkerhed omkring valghand- lingen. Den usikkerhed kommer også til udtryk i valgdeltagelsen i Ishøj, som i 2017 var blandt landets laveste på 59,6 procent, mens landsgennemsnittet var oppe på 70,8. Klædt på til valg I Ishøj kan du blive klædt på til valgdagen på forskellige måder. På ishoj.dk/valg finder du generelle informationer om valget. Her kan du også læse mere om mærkesagerne fra de 11 opstillede partier og deres 63 kandidater og se køreplanen for valgbussen – Ishøjs mobile valgsted - hvor du kan brevstemme. På TV-Ishøj finder du information om, hvordan man brevstemmer, og du kan også se partiudsendelser, hvor partierne er inviteret i studiet for at fortælle mere om deres mærkesager. Torsdag den 11. november sender TV-Ishøj en afsluttende live-debat fra byrådssalen kl. 19. Find det her: youtube.com/tvishoj Alle spidskandidaterne er inviteret. Følg også facebook.dk/kv21ishoj – her finder du også god viden om valget og begivenheder, som valgmøder og valgbutik i bycenteret, hvor du kan møde op og få en snak med kandidaterne og blive klogere på deres synspunkter og holdninger til fremtidens Ishøj. Når valgdagen kommer den 16. november, så gør det til en social og festlig begivenhed med familie, venner og naboer at stemme. Forskning viser nemlig, at det at stemme ofte er en social handling, og fællesskabet har en afgørende betydning for, om vi deltager og sætter vores kryds til kommunalvalget.
Download PDF fil