TEMA: Året der gik INDHOLD Demensvenlig have på Torsbo side 4 Fra en til to kunstgræsbaner side 5 Ishøj fik en ny hundeskov side 8 Biblioteket fyldte 90 år side 8 Kulturkalender side 9-11 2 IshøjNYT Brohuset har slået dørene op I løbet af 2019 begyndte de første brugere at flytte ind i Brohuset – flere vil snart følge efter I årets første udgave af Ishøj Nyt kan du læse om nogle af de mange begivenheder, som fandt sted i Ishøj i 2019. Centrum for flere af begivenhederne har været Brohuset, som kommunen købte for omtrent et år siden fra uddannelsesinstitutionen NEXT. Målet er at bruge den ca. 12.000 m2 store bygning som afsæt til at skabe et nyt område i bymidten, som emmer af liv og aktivitet, og hvor borgere, kommunale aktiviteter, sundhedsfolk, foreninger og frivillige netværk kan mødes og skabe nye fællesskaber. I løbet af 2019 blev de første skridt taget ind i den fremtid. Blandt andet er kommunens Ejendomsservice, Hjemmepleje og Hjemmesygeplejen og Ishøj Uddannelse og Job, som skal hjælpe Ishøjs unge i uddannelse og arbejde, allerede flyttet ind i nye lokaler i Brohuset. Og i begyndelsen af 2020 åbnede en ny lægeklinik samme sted. Lægerne skal bo i et helt nyt sundhedshus, som på sigt også skal huse andre sundhedstilbud. ”Vi har stort fokus på at bygge et sundhedshus til fremtiden. Nye, unge læger har nogle andre behov og stiller større krav til deres arbejdspladser. Derfor er vi begyndt at bygge større sundhedshuse, hvor lægerne kan finde faglige fællesskaber og indgå i samarbejde med deres kollegaer,” siger borgmester Ole Bjørstorp. Som du kunne læse i forrige nummer af Ishøj Nyt, står en række foreninger og frivillige netværk nu for tur og vil flytte ind i Brohuset næste år.
Download PDF fil