TEMA: Brohuset Brohuset skal være borgernes hus Med Brohuset ønsker byrådet at udvide Ishøjs centrum, og derfor skal huset være et sted for byens borgere En af ambitionerne med Brohuset er, at det ikke kun skal være et hus for brugerne af sundhedshuset og de kommunale tilbud. Det skal være et sted, som borgerne kan bruge – fx i forbindelse med deltagelse i foreningslivet. Det nuværende foreningshus på adressen Vejlebrovej 45B skal rives ned, og foreningerne herfra skal flytte over i Brohuset. Derudover arbejdes der på at skabe mulighed for, at endnu flere foreninger og netværk kan få plads i huset. Det er også ambitionen, at nogle af husets mødelokaler skal kunne bookes af brugere af Brohuset. ”Brohuset skal bindes sammen med resten af byens centrum på en måde, så både ude- og indeområder kommer til at virke som en sammenhængende helhed. Det skal gerne være et åbent og imødekommende sted, som inviterer til ophold for byens borgere. Blandt andet planlægger vi at etablere et torv ved hovedindgangen, og alle skal så vidt muligt kunne bevæge sig frit i Brohusets gange,” fortæller Signe Juel Rasmussen, der er projektleder på Brohuset. Åbner området op mod byen Udenfor er det planen at åbne området op. Det skal blandt ske ved at fjerne hegn rundt om Brohuset. Bygningen skal også gøres mere tilgængelig fra den side, der vender ud mod S-togsbanen, og som i dag har karakter af at være bygningens bagside. På denne side er det også ambitionen at etablere en taghave oven på det kommende genoptræningscenter. Hvorfor hedder bygningen Brohuset? I marts 2019 afholdt Ishøj Kommune en stor navnekonkurrence, hvor borgere og ansatte kunne byde ind med et navneforslag til kommunens nykøbte bygning på Vejlebrovej 45. Konkurrencen kastede over 200 forslag af sig, og det nye navn var blandt de indkomne bud. På den måde er navnet meget passende, fordi det angiver, at den nye bygning både vil bygge bro mellem mennesker og fungere som en bro til et sundere liv,” siger borgmesteren og tilføjer, at ordet ”bro” desuden er oplagt som en del af det nye navn, fordi den store bygning både er placeret ved en bro og vil få adresse på Vejlebrovej. ”Jeg synes, at Brohuset er et rigtig godt navn, som indeholder masser af positiv symbolik,” siger borgmester Ole Bjørstorp. ”Bygningen kommer til at rumme mange kommunale velfærdstilbud og vil have stort fokus på sundhed og trivsel. Udover et nyt navn til bygningen vil hver af Brohusets nye indgange få deres eget vejnummer. I øjeblikket har hele bygningen adressen Vejlebrovej 45, men i fremtiden vil alle indgange altså få individuelle numre – startende fra 45 og op. 8 IshøjNYT ”Bygningen kommer til at rumme mange kommunale velfærdstilbud og vil have stort fokus på sundhed og trivsel. På den måde er navnet meget passende, fordi det angiver, at den nye bygning både vil bygge bro mellem mennesker og fungere som en bro til et sundere liv,” siger borgmesteren.
Download PDF fil