Ishøj kulturpakkes forløb består af kreative workshops for elever og forberedende kurser for lærere. De udvalgte workshops følger folkeskolens Fælles Mål, og er derfor tænkt som et supplement til den daglige undervisning. Ordningen udvikles løbende i et samarbejde mellem Kultur og Fritid, kulturinstitutionerne og skolerne. Intentionen med Ishøj Kulturpakke er at sikre, at alle børn i Ishøj Kommune får mulighed for gode og kvalificerede oplevelser med kunst, kultur og kreative arbejdsprocesser. FORLØB Kulturpakkeordningen er en kommunal prioritering og dermed også fuldt finansieret. De udvalgte workshops og forberedende kurser er derfor obligatoriske. LÆRERKURSUS Forud for alle workshops skal klassens lærer deltage i et obligatorisk forberedende kursus. Formålet er at give lærerne viden og redskaber til at forberede eleverne på forløbet, men også at give inputs til hvordan man kan arbejde videre med elementer af forløbet efterfølgende og i andre sammenhænge. TILMELDING Alle datoer for de forberedende kurser og de obligatoriske workshops bliver fastlagt på forhånd af kulturinstitutionerne (aktører), men kan selvfølgelig ændres ved behov ved at kontakte aktøren direkte. Datoerne er tilgængelige på Kulturportalen og på ishojkulturskole.dk fra den 1. juni 2022. Skolens Kulturambassadør registrerer kontaktdetaljer på lærerne for de respektive klasser på Kulturportalen, og godkender de fastlagte datoer SENEST 1. september 2022. På alle folkeskoler er skolebibliotekarerne udpeget som Kulturambassadører. De deltager i udviklingen og løbende evaluering af ordningen, og kan derfor også besvare eller videreformidle generelle spørgsmål og information. AFBUD Afbud til forberedende kurser eller workshops for elever meldes direkte til aktøren hurtigst muligt. Alle workshops har en værdi af 1.500-4000 kr. Ved afbud senere end 14 dage før den aftalte dato, er vi forpligtede til at betale udbyderen for den planlagte workshop, uanset om den gennemføres eller ej. HVIS DU VIL VIDE MERE For administration og booking, kontakt Ishøj Kulturskole på kulturpakken@ishoj.dk eller telefon 43576060. For overordnede spørgsmål til selve kulturpakkeordningen, kontakt udviklingskonsulent i Kultur og Fritid, Sia Andersen krsan@ishoj.dk. 3
Download PDF fil