Uddannelse øger din indflydelse Kære tillidsvalgte Som ansat i en virksomhed eller en organisation kender du dine kollegers behov og udfordringer. Du har sikkert også oplevet, at det ind imellem kan være vanskeligt at balancere mellem de mange forskellige interesser. Det er vigtigt, at du kan forhandle på vegne af en hel gruppe kolleger og hjælpe den enkelte med individuelle udfordringer. Du skal også kunne indfri kollegernes forventninger om, at du går i brechen for dem overfor ledelsen – og samtidig leve op til ledelsens ønske om at have dig som sparringspartner og kommunikationskanal overfor medarbejderne. Der er mange dilemmaer indbygget i det at være tillidsvalgt. Jo bedre balance du finder mellem de forskellige hensyn og forventninger, des mere indflydelse kan du opnå på din arbejdsplads. I IDA gør vi vores bedste for at tilbyde dig som tillidsvalgt al den uddannelse, som er nødvendig for, at du kan løse dine opgaver bedst muligt. Vi arbejder løbende på at udvikle vores uddannelsesprogram, så det følger med tiden og matcher de udfordringer, du møder i hverdagen. Oplever du alligevel, at der mangler noget, er du velkommen til at kontakte os. Vi tager med glæde imod input og forslag til nye kurser og arrangementer. Tak for din indsats for os og dine kolleger. Med venlig hilsen Morten Thiessen Formand for Ansattes Råd IDA
Download PDF fil